Johan Scheel har en uddannelse som agronom fra Landbohøjskolen og fra Handelshøjskolen en ph.d.-grad i organisation.
Johan Christian Rosenkranz greve Scheel Ryegaard Gods
Ryegaards historie går helt tilbage til før 1350. Ryegaard har i lange perioder domineret et meget stort område i den nuværende Lejre Kommune.
Tekst og foto af Robert Dumong
Vi kalder os i det daglige danskere, skandinaver og europæere, og i alle begreber er der indbygget en logik om, at vi tænker og handler på en bestemt måde, som er karakteristisk for netop den gruppe.
Men stærkest er vel den tætte familiefølelse og en viden om, hvor vi kommer og hvem vore direkte forfædre var.
Johan Scheel er privilegeret i så henseende. Han kender sin slægt, som går elleve generationer tilbage, og han har et rimeligt klart billede af de mennesker, som har deler gener og arvemasse med. Han kender deres historie, deres handlinger og i de fleste tilfælde også deres udseende.
Det er en viden og en arv, som både giver styrke og ikke mindst forpligter.
Lensafløsningen
I 1919 besluttede man, at ejerskabet til jorden skulle spredes ud over en større del af befolkning. Indtil det tidspunkt, var hovedparten af al fast ejendom ejet af de lokale herregårde.
Alle godser blev pålagt en afgift på 25 % af ejendommens værdi, og dertil blev det krævet at en tredjedel af jordarealet blev udstykket til husmandsbrug. De nye love var implanteret omkring 1930, og de fjernede den sidste rest af privilegier knyttet til adelen, Man betragter lensafløsningen som afslutningen på herregårdenes epoke i Danmark.
Tidligere var de store godser og gårde nærmest at betragte som små selvstændige samfund, hvor de ansatte kunne udfylde alle nødvendige funktioner, og boede på selve godset, eller i separate boliger som lå tæt ved.
For Ryegaards vedkommende blev Lensafløsningen effektueret i 1921, hvor godset afleverede 188 hektar til 25 nye husmandsbrug.
Johan Scheel
Men slægten Scheel, hvor Johan er sjette led som har siddet på Ryegaard og ellevte led i familien Rosenkrantz, er knyttet til jorden og driften af denne. Jeg må umiddelbart sammenligne det med Scarlett O’Hare, som i mesterværket Borte med Blæsten, kommer til sammen konklusion: det er ejerskab og driften af jorden, som udgør livets sande værdier.
Så tabet gennem Lensafløsningen er siden blevet kompenseret med jordopkøb, så godset Ryegaard i dag råder over et større areal end det gjorde inden 1930.
Den lukkethed, som var karakteristisk for godser, er afløst af en åbning og et samspil med det omgivende samfund.
Det er vigtigt for Johan Scheel at bevare og til stadighed være en del af lokalhistorien, og det er vigtigt at kunne tilbyde ydelser og varer, som er efterspurgte i det omgivende samfund.
Baggrund og arv
Johan Scheel har en uddannelse som agronom fra Landbohøjskolen og fra Handelshøjskolen en ph.d.-grad i organisation.
Den bedste uddannelse har han givet fået gennem sin opvækst, hvor han har været vidne til og ofte en del af den daglige drift, og han er fortsat involveret i alle beslutninger og handlingsforløb. Faktisk i en sådan grad, at han en overgang frygtede for at sønnen, Frederik August, ville blive så skræmt af det nødvenlige aktivitetsniveau hos ejeren, at han ikke ønskede at føre driften videre efter sin far.
Det er heldigvis en angst, som har vist sig ubegrundet, og i dag er far og søn fælles om ejerskabet til Ryegaards besiddelser.
Og den lukkethed, der lå omkring driften af Ryegaard som et selvkørende minisamfund, er for længst afløst af en høj grad af udadrettet hed og deltagelse i det omgivende samfund. Gennem 8 år har Johan været formand for kommunens sammenslutning af arbejdsgivere, og han har siddet i bestyrelsen for Danske Skovavler og Dansk Juletræsproduktion. I sidste som næstformand gennem en årrække.
