Lejre Klimagruppe har bl.a. arrangeret aktiviteter og møder, blandt andet i kommunens klimauger.

Kampen for klimaet i Lejre Kommune

Velkommen til Lejre Landsbyers faste hjørne i LejreMagasinet. Lejre Landsbyers bestyrelsesmedlemmer skriver på skift en klumme for at fortælle om alt det, der foregår i vores lokalsamfund. Lejre Landsbyer er en forening, som har til formål at synliggøre og styrke foreninger, landsbylaug, initiativer, ildsjæle på tværs af hele vores kommune.
 

Del denne artikel

Af Lejre Klimagruppe

Vi befinder os i en global Klima- og biodiversitetskrise. Næsten dagligt mærker vi om konsekvenserne heraf. Den gennemsnitlige temperatur stiger hele tiden og vi oplever i stigende grad voldsomt vejr med hedebølger, storme og oversvømmelser med fatale konsekvenser. Den globale temperatur har nu overskredet 1,5 grader. Det er åbenlyst, at der må gøres noget drastisk.

Også lokalt må vi gøre en indsats og yde det bedste vi kan. Det er derfor vi har stiftet Lejre Klimagruppe. Lejre Klimagruppe er en lokal gruppe i Lejre af engagerede frivillige. Vi er samtidig en lokal gruppe under Klimabevægelsen i Danmark.

Vores mission at få Lejre kommune til at være så grøn og klimavenlig som mulig og vi vil gerne samle de grønne kræfter i kommunen til en fælles og koordineret indsats. 

Vi arbejder med at påvirke den lokale klimadagsorder i kommunen. Vi har lavet høringssvar til kommuneplanen og kommunens klimaplan. Vi har arrangeret aktiviteter og møder, blandt andet i kommunens klimauger. Vi er også med kommunens klima og biodiversitetsgruppe i forbindelse med øget skovrejsning i kommunen. Vi sidder også med i kommunen Grønt Råd. Grønt Råd rådgiver Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri, og er et forum for grønne partnerskaber.

I den kommende tid har vi planer om at samle de grønne kræfter i Lejre kommune ved at arrangere en grøn fællesspisning i Bofællesskabet Fridlev i Hvalsø. 

Vi har planer om at arrangere foredrag, f.eks. et foredrag om regenerativt landbrug og et foredrag om den økologiske ungdomsbevægelse og om mulighederne for at etablere bæredygtigt økologisk landbrug som ung. 

Vi vil også arrangere en klimamiddag i Domus Felix med et tema om grønne råvarer og CO2 venlig madlavning.

Vi er engagerede i diskussionen om implementeringen af den grønne trepart i Lejre Kommune. 

Vi har gang i mange spændende og vigtige aktiviteter. Og jo flere vi er, jo mere kan vi udrette, når vi løfter i flok. Så hvis du kunne tænke dig at være med i vores fællesskab og gøre en forskel skal du endelig ikke holde dig tilbage. Vi har plads til alle! Du skal bare henvende dig per mail til Jonas Thyregod på adressen: joha1712@protonmail.com. 

Har du et initiativ, en forening eller et bylaug, som gerne vil dele jeres måde at organisere jer, eller fejre at I har fået sat gode fællesskaber i gang? Så kan din forening, dit initiativ, dit bylaug få synlighed og hjælp hos Lejre Landsbyer. Kontakt forperson Trine Krebs på info@lejrelandsbyer.dk

Læs mere på www.lejrelandsbyer.dk

 


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig