Karl-Johan er en passioneret fortæller med en detailviden som er unik. Og Robert Dumong håber på fremover at bringe nogle af de små nedslag i lokalsamfundet, hvor Karl-Johan i den grad er på hjemmebane.
Karl-Johan Rubek – manden bag de gule hæfter
Det lå direkte i kortene, at Karl-Johan, da han voksede op på Strynø skulle videreføre en familietradition og blive sømand, og i 1958 blev han elev på Sønderborg Sømandsskole. Han færdiggjorde uddannelsen og arbejdede herefter for DFDS i et år.
Tekst og foto af Robert Dumong
-Så var det, at en flere af de andre sømænd fortalte ham, at det var i orden, at være sømand, men det var kun idioter, der vedblev med at være det. Han burde i stedet finde et arbejde inden for elektronik. I byen var der flere muligheder. Karl-Johan fik en lærlingeplads det første sted han søgte, og blev hurtigt specialist i stærkstrøm. Arbejdet var dog ikke specielt spændende. Han blev udstationeret på et kreaturslagteri, hvor dyrene bliver aflivet ved et stød med 440 volt. For en elektriker var der til stadighed arbejde med at få mekanikken til at fungere, samtidigt med at man vadede rundt i blod og ophængte dyrekroppe. Ikke noget drømmejob.
Så Karl-Johan kvittede -og tog på 3 måneders rundrejse i Europa.
Civil værnepligt
Hjemme igen besluttede han at få værnepligten overstået, og blev udstationeret i Viborg, hvor Peter Seeberg var leder. Her blev han sammen med en anden, det team, som rykkede ud, hvis landmænd indberetter om fund og danefæ, og det var under en sådan aktion, at de opdagede et gravkammer med to intakte kister fra bondestenalderen. Det er det eneste af slagsen man har funder i Danmark og er nu udstillet på Moesgaard,
Opvokset med interesse for lokalsamfundet
Hjemme på Strynø var Karl-Johan vokset på med en familie, der var meget engageret i det lokale samfund. Hans far var lokal guide, som viste turister rundt, og han havde skrevet flere mindre hæfter, hvor øen blev beskrevet i detaljer. Og Karl-Johan kunne vel dårligt undgå at blive smittet af familiens interesser, så da han i 1996 flyttede til Gershøj, blev han straks medlem af de eksisterende historiske foreninger.
Der var Bramsnæs lokalhistoriske Forening og Stråtagsforeningen. Mens den første mest beskæftige sig med at finde historiske nedslag, havde den anden en opdragende mission. Kort efter associerede de to foreninger.
På det tidspunkt var der ikke megen beskrivelse af lokalsamfundet. Alene kirken og skolen kunne man finde litteratur om. Men det blev der siden rådet bod på, da Karl-Johan søgte de lokale arkiver igennem, og i den gule serie har beskrevet stort set alle kroge af lokalsamfundet.
Hæfternes indhold er både de historisk nedfældede ting, men også de ting man ser i nutiden, og det gør dem til værdifulde guider, for den der vil vide mere om lokalsamfundet.
Derudover har han leveret flere artikler til Lehtrica og andre historietidsskrifter, og han optræder gerne som rundviser i lokalmiljøet.
Karl-Johan er en passioneret fortæller med en detailviden som er unik. Og jer håber på fremover at bringe nogle af de små nedslag i lokalsamfundet, hvor han i den grad er på hjemmebane.
