Foruden Lotte og Peter, som bruger det mest af deres arbejdstid til kontorarbejde, er der to ansatte til at passe driften. Men gården yder et stort bidrag til væksten i kommunen.

Mannerup Møllegaard

Midt i Kirkebjerg ved Hovedvej 14 ligger Mannerup Møllegård. Gården er en udflyttergård fra Mannerup, og har jorde både i Mannerup samt Osteds ejerlauger. 

Af Erik Kildegaard Rasmussen

MANNERUP: I 1859-60 byggede en gårdejer i Mannerup en hollandsk vindmølle, hvilken han placerede ved den nye hovedvej. Udgifterne til opførelse af møllen blev dog så høje, at han gik fallit med gården. 

Kort tid efter købte Niels Brechwoldt, som var en rig møller fra Nebs Mølle, møllen og gården i Mannerup til sin datter.

Han valgte dog i 1862-63 at bygge en ny gård, hvilken han placerede ved siden af møllen ved Hovedvejen. Herefter fik gården navnet Mannerup Møllegård.

Fjerde generation
Under 2. verdenskrig brændte det meste af staldbygningerne ned. 

Det smukt gulmalede stuehus med blå døre og vinduer er det eneste, der er tilbage af den gamle gård.  

Den hollandske mølle blev nedlagt i 30’erne, da elmotoren tog over. 

Nu ligger der en moderne staldbygning på møllens plads.

I dag er det fjerde generation, som styrer gården. Lotte og Peter Sivertsen overtog det halve af gården i 1990 og den sidste halvdel i 1999. 

De valgte at lægge gårdens produktion om til økologi.

Malkekøer
På gården er der i dag 150 økologiske malkekøer samt opdræt.

Køerne går i en moderne løsdriftsstald og bliver malket af to malkerobotter, som malker 24 timer i døgnet.

Stalden er indrettet med roterende koste, så køerne kan blive kløet på ryggen, og i de varme somre er der sprinkleranlæg, som giver køerne kolde brusebade. 

Der er langt bedre velfærd i kostalde i dag,  end i gamle stalde, hvor de stod bundet hele vinteren i små båse. 

Efter gården blev omlagt til økologisk drift forekommer der langt færre sygdomme blandt køerne, så dyrlægen er en sjælden gæst i staldene.

Økologi
Kraftfoderet, der bruges til økologiske dyr, er meget dyrere end konventionel kraftfoder. 

Det har den betydning, at man som økolog bruger mere grovfoder, så som græs og ensilage. 

Denne fodersammensætning er dog og procent af køernes foderration er dyrket på gården, hvilket er godt for klimaet.

Økologiske marker giver ca. 30 til 40 procent mindre udbytte. Men til gengæld er der ingen input af kemi og kunstig gødning, hvilket klimamæssigt opvejer de mindre udbytter.

Alt i alt kan gården producere økologisk mælk til en merpris på cirka 20 procent, sammenlignet med konventionel mælk.

Planteavl
Over halvdelen af gårdens marker dyrkes med kløvergræs. 

Disse marker bliver i gennemsnit kun pløjet hvert tredje år. 

Græsmarkerne høstes fire gange om året, hvilket er medvirkende til at reducere antallet af ukrudtsplanter i sædskiftet. Det høstede græs bliver brugt som vinterfoder til køerne.

En kløvergræsmark opsuger 2500 kg CO2 hvert år. 

Gødning
Om foråret bliver gødningen kørt ud på markerne, og det er guld værd for afgrøderne. Gården er næsten selvforsynende med gødning. Den smule, der mangler, købes af Solrød Biogasanlæg, i form af afgasset gylle lavet af madrester.

Mælk
De økologiske landmænd i Arla har frivilligt besluttet, at de skal bruge grøn strøm, altså strøm lavet på sol eller vind.

Salget af økologisk mælk er gået 10 procent ned i denne tid med de øgede priser på energi. 

I Danmark bliver der produceret fire gange så meget økologisk mælk, som der bliver solgt i landet. Resten eksporteres som blandt andet smør, ost og mælkepulver. 

Det er dagligvarebutikkerne og forbrugerne, der bestemmer, hvad landmanden skal producere. 

Hvis det store flertal købte økologisk mælk, ville mange flere gårde omlægge til økologi, og pesticider i grundvandet kunne undgås.

Automatsalg
På gården er der etableret et lille udsalg, hvor man selv kan tappe pasteuriseret mælk i en automat. Der er åbent for salg af mælk i dagene onsdag til lørdag. 

Fornylig har et par unge iværksættere åbnet et lille økologisk madmarked på gården. 

”Organic Market”, hvor der kan købes varer til morgen-, middags- og aftensmaden.

Åbent landbrug 
– I dag er der ikke mange, der har tilknytning til et landbrug. Derfor har vi her på gården ”Åbent landbrug”, fortæller Peter Sivertsen. 

– Det betyder, at alle kan kigge ind til køer og kalve i tidsrummet mellem klokken 10 til 16 alle dage, for at få et indblik i et moderne dansk landbrug.

På gården kan man følge hele produktionen fra ko til aftapningshane. 

– De åbne marker med et frodigt dyreliv er nu engang det smukkeste landskab. Det landskab, vi kender i dag, er skabt for over 200 år siden, da gårdene blev flyttet ud på landet. Derfor kan vi synge med Erik Grip: ”Jeg kan bedst med åbne vidder/.. Jeg er skabt til åbne landskaber”.