Lejre Kommune betaler årligt 150.000 kroner for sit medlemskab af Fishing Zealand.

Meget for pengene

Fishing Zealand, der har til formål at fremme bæredygtigt lystfiskeri på Sjælland og de nærliggende øer, har ansat værdien af indsatsen i Lejre Kommune.

Del denne artikel

Tekst af Conny Probst.

LEJRE: Lejre Kommune betaler årligt 150.000 kroner for sit medlemskab af Fishing Zealand, der er et samarbejde mellem Dansk Sportsfiskerforbund, Odsherred, Vordingborg, Stevns, Roskilde, Guldborgsund, Kalundborg, Næstved og Lejre Kommuner. 

Fishing Zealand værdisætter hvert år de aktiviteter, som Lejre Kommune har fået for sit medlemskab i året, der er gået.

Rapporten for 2024 viser, at Lejre Kommune – ifølge Fishing Zealands vurdering – har fået aktiviteter til en værdi af 446.826 kroner. 

En stor del af aktiviteterne er udført af frivillige i Grusbanden, som arbejder med forbedring af miljøet i vandløbene. 

Bag værdiansættelsen gemmer der sig fiskeevents og aktiviteter for både erfarne lystfiskere samt familier og børn, tre større restaureringsprojekter i Lejre kommunes vandløb, fiskebiologisk rådgivning samt indsamling af data og gydetællinger m.m. i kommunens vandløb i samarbejde med lokale lystfiskere og sportsfiskerforeninger.


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig