Dronefoto af palisaden i Lejre under udgravning. Foto Ole Malling ROMU

Stort nordisk samarbejde kaster lys over Skjoldungerne fra Lejre og Ynglingerne fra Uppsala

En række fællestræk mellem kongesæder fra yngre jernalder og vikingetid i henholdsvis Lejre og Uppsala peger på en udveksling af viden og dermed et netværk, der har været vigtigt for at kunne opretholde magten over flere hundrede år. 

Tekst af Conny Probst.

LEJRE: Det mytiske, sagnomspundne Lejre har i godt fire årtier været arkæologernes forjættede land. Siden fundet af den første store kongehal i 1980’erne har Lejre løbende været omdrejningspunkt for en søgen efter brikker til det komplekse puslespil, hvis sande motiv findes mere end 1000 år tilbage i tiden. 

Er det hér, Danmark blev født? Og hvad lå til grund for Lejrekongernes uomtvistelige magt?

Julie Nielsen, der er arkæologisk chef i museumsorganisationen ROMU, har siden 2005 været en del af undersøgelserne af Lejres fortid.

Sammen med både danske og svenske fagfæller ver hun ved at lægge sidste hånd på en udgivelse, der afslutter projektet Viking Dynasties. 

I et banebrydende, tværnordisk samarbejde har arkæologer fra de to lande forenet kræfterne i den fælles søgen efter svar på relationen mellem to kongesæder. I Uppsala, lidt nord for Stockholm, findes spor efter et kongesæde, der på mange måder minder om det i Lejre.

 I Uppsala findes der gravhøje, der er mindst lige så imponerende som dem i Lejre. Begge steder findes monumentale halbygninger, som afløser hinanden over en lang periode. Og så har svenskerne – ligesom vi i Lejre har Skjoldungerne – en mytisk kongeslægt, kaldet Ynglingerne, der igen skaber en klar parallel. Derfor var det oplagt at sætte de to dynastier op mod hinanden i et fælles forskningsprojekt, fortæller Julie Nielsen.

Den svenske forbindelse
De mange sammenfald fik Julie Nielsen og hendes kollegaer til at stille sig selv spørgsmålet: Kan man virkelig have så sammenfaldende ligheder og centrale magtcentre uden at have en fællesnævner eller forbindelse til hinanden?

Nej, mente de. Det kan ikke være en tilfældighed.

Arkæologiske udgravningsfund fra Lejre viser, at der er sket udvekslinger på tværs af landområderne. For eksempel en bjørnekæbe, som blev udgravet i Lejre i 2009, og som viste sig at stamme fra den nordlige halvdel af Sverige.

Vejen til magten gik gennem fortiden
Den viden tapper ind i et af de spørgsmål, som forskerne i projektet Viking Dynasties var nysgerrige efter at blive klogere på: Hvordan etablerede og bevarede Skjoldungerne og Ynglingerne magten?

 Det kræver enorme ressourcer at opbygge og opretholde kongesæder som Lejre og Uppsala for derudfra at kunne cementere sin magtposition. For begge steder har adgangen til agerjord og skovområder haft en betydelige rolle. Dog er det tydeligt, at noget af det vigtigste har været muligheden for gennem ældres tiders monumenter at kunne trække tråde tilbage til forfædrene.

Derfor var placeringen alt andet end ligegyldig. For selv om det måske er oplagt at tænke magt som en fysisk størrelse, så kendetegnes hverken Lejre eller Uppsala ved krig og togter.

Begge steder er en repræsentation for kongemagten. De opretholdt for eksempel ikke magten gennem store hærstyrker, men ved at opbygge alliancer, opdyrke ressourcer og ved at understøtte fortællingen om en lang og lige slægtslinje af magthavere. 

For Lejres vedkommende viser det sig gennem storslåede ligbålsafbrændinger og dertilhørende magtmanifestationer, som gravhøjen Grydehøj og stensætningerne er et eksempel på, forklarer Julie Nielsen. Udgivelsen ”Viking Dynasties” forventes at udkomme i løbet af 2024.

FAKTA:
• Julie Nielsen, arkæologisk chef i museumsorganisationen ROMU, er forhistorisk arkæolog med speciale i yngre jernalder og vikingetid særligt i Lejre.

• Sammen med bl.a. Tom Christensen, tidligere museumsinspektør ved ROMU samt professor Neil Price og seniorforsker John Ljungkvist fra Uppsala Universitet er hun en del af forsk- ningsprojektet Viking Dynasties.

• Det tværnordiske forskningsprojekt er støttet af KrogagerFonden og foregår fra 201724.