I sommerhalvåret mødes man – hvis det passer ind i den enkeltes kalender – hver fredag eftermiddag og arbejder i et par timer. 

De pusler med urter og planter

Fra påske og frem til efterårsferien mødes en gruppe mennesker hver fredag på Tadre Mølle for at udvikle og vedligeholde de 14 bede, der udgør møllens læge- og nytteurtehave.

Tekst og foto af Conny Probst.

TADRE: Anne-Grethe Rødvig, der er uddannet planteskolegartner, har været med til at starte Tadre Mølles Lægeurte- og Nyttehave i 2001. 

Så hun bliver omtalt som ”Vores mor” og ”Den flinke boss, der udstikker opgaverne”, da LejreMagasinet – en solbeskinnet fredag – mødes med nogle af de personer, der er med til at luge, passe og renovere den smukke lægeurte- og nyttehave ved Tadre Mølle.

– Jeg har været med i fire år. Jeg fandt ud af, at jeg var ved at få for meget tid i dagligdagen. Jeg bor i Ringsted, men stammer fra egnen, så det er som at komme hjem igen, fortæller Solveig Christiansen.

– Jeg nyder at være hernede. Både på grund af det sociale og det, vi lærer om planterne, fortæller en anden.

– Jeg er glad hver gang, jeg går herfra og har lært noget nyt, indskyder sidemanden.

– Og så er det rart, at det er så fleksibelt, at man ikke er bundet til at være her hver gang. Man behøver ikke at have dårlig samvittighed, hvis man ikke kan komme hver fredag, supplerer en anden af kvinderne.

Gruppen tog over efter Produktionsskolen

Anne-Grethe Rødvig er en erfaren dame udi lægeurter og nytteplanter. 

Den første have af slagsen var hun med til at starte i 1990 – i produktionsskole-regi – på det areal, hvor Andelslandsbyen Nyvang i dag holder til. 

– Det var Produktionsskolen Maglehøj i Tølløse, der anlagde haven her i 2001. I 2013 overtog Tadre Mølles Lægeurte- og Nyttehavefolk vedligeholdelsen. 

– Til at starte med var vi en lille gruppe, der stod for det. I 2015 kom der rigtig gang i det, fortæller Anne-Grethe Rødvig.

– Jeg er her hver fredag i sommerhalvåret. I dag skal vi primært vande, ordne gange og fortsætte med at luge lidt.

Hvert år bliver der tjekket op på, om skilte og planter er der endnu. For gruppen står også for at ajourføre havens foldere og skilte efter behov.

På egen hånd

– Hele haven er anlagt som et selvstudie. Ved hvert eneste bed er der en folder, der fortæller om planter og urter i bedene, siger Anne-Grethe Rødvig.

En del af bedene er delt op i organgrupper, og planterne kan befinde sig i flere bede.

– Rabarber kan man eksempelvis både se i ”Hud og bevægeapparat”, ”Urinveje og kønsorganer”, ”Fordøjelse”, ”Farveplanter” og i bedet “Krydderurter til mad og drikke”- i dette bed, fordi man kan lave saft af rabarberne.

Man bidrager med det, man kan overkomme

Haven er opdelt i 14 bede; seks bede med lægeurter og otte med nytteurter.

– Bedene består primært af stauder og halvbuske. Vi sår et- og toårige planter hvert år, men de har svære kår på grund af sneglene.

– Der er altid arbejdsopgaver, der passer til den enkelte persons formåen. 

– Vi luger og sørger hele tiden for, at der ikke er nogle planter, der udkonkurrerer hinanden.

Hvis man har lyst, kan man få ansvaret for et af bedene, fortæller Anne-Grethe Rødvig.

En gang om året tager hele gruppen afsted på tur til en lokation, hvor de kan blive inspireret og måske købe nye planter til bedene. Til august tager gruppen til Den gamle By i Aarhus for at studere apotekshaven.

De fleste at de fremmødte i dag har solhatte med for at skærme mod solen.

– Hvad nu, hvis det regner en fredag, spørger LejreMagasinets udsendte. Og svaret falder prompte:

– Jamen, så regner det. Og det er godt for planterne. 

– Så møder vi bare op i regntøj – og tager måske kaffepausen lidt tidligere, end vi plejer.

Fakta om Lægeurter- og nyttehaven:

• Haven er opdelt i en lægeurtehave og en nyttehave.

• I alt består haven af 14 højbede.

• Man vil opleve at mange af planterne er placeret flere steder, da de har flere anvendelsesmuligheder.

• Udvælgelsen af planter er sket på baggrund af diverse kilder inden for folkemedicinen og gode husråd. I hvert bed er der en kasse med foldere til selvstudie.

• For overskuelighedens skyld er opdelingen af planterne sket efter den virkning, de har på menneskets organer. Dokumenterede undersøgelser og overtro er ofte blandet sammen.

• Opdelingen af planterne i lægeurtebedene er baseret på folkemedicinen, og mange af planterne er giftige.

• Nytteplantebedene er opdelt efter anvendelse i gamle dage og husråd fra før 1900-tallet.

• For nogle af planterne knytter anvendelsen sig nok mere til overtro end egentlig virkning.

Gruppen bag 

• Tadre Mølles Lægeurte- og Nyttehave vedligeholdes og udvikles af “Tadre Mølles Lægeurte- og Nyttehavefolk”.

• Gruppen overtog vedligeholdelsen af Lægeurte- og Nyttehaven i 2013 fra Produktionsskolen Maglehøj, der i 2001 anlagde haven.

• Gruppen samarbejder med Tadre Mølles Venner, Museumsorganisationen ROMU samt Haveselskabet. Gruppen arrangerer også det årlige Plantemarked på Tadre Mølle i september.

• Arbejdsopgaverne ligger fortrinsvis i sommerhalvåret og størstedelen af arbejdet er lugning og pasning af planterne i haven og renovering af anlæg. 

• Desuden ajourfører man havens foldere og skilte efter behov.

• I sommerhalvåret mødes gruppen på møllen hver fredag klokken 13.30, arbejder i et par timer – og slutter af med en kop kaffe/te.