Her ligger gennemsnittet i Region Sjælland med en score på 56 point, hele landet har 59 point – og Lejre Kommune har fået tildelt 71 point. 

Lejre ligger flot højt på listen

I en Epinion-analyse af omfanget af svømmeundervisningen i grundskolerne scorer Lejre Kommune tredjehøjest point i Region Sjælland. Ser man på landsplan, ligger kommunen langt over gennemsnittet.

Del denne artikel

Tekst af Conny Probst.

LEJRE: SvømDanmark, DGI, Dansk Skoleidræt og TrygFonden har for første gang lanceret nationale anbefalinger om nødvendige færdigheder, hvis man skal færdes ved og i vandet. 

Derudover har man blandt andet fået kortlagt, hvordan det ser ud med skolesvømningen i landets kommuner. 

Mange både børn og unge vil faktisk gerne lære at svømme bedre og være i stand til at redde sig selv, men det er ikke alle, der får muligheden for for eksempel at gå til svømning i den lokale svømmeklub. 

Derfor er skolesvømningen også meget vigtig, for den kan i nogen grad udligne den ulighed. 

Desværre er skolesvømningen under pres i både kommunernes og skolernes økonomi og prioritering.

Alle kommuner har fået point efter, hvordan kommunens skoler gennemfører skolesvømning. 

Her ligger gennemsnittet i Region Sjælland med en score på 56 point, hele landet har 59 point – og Lejre Kommune har fået tildelt 71 point. 

I Region Sjælland bliver Lejre Kommune kun overgået af Guldborgsund Kommune med 74 point og Lolland med 76 point.

Til gengæld scorer Lejre og Solrød kommuner – som de eneste – 0 point, på spørgsmålet om, hvorvidt livredning indgår som en del af undervisningen.

I Lejre Kommune får eleverne svømmeundervisning i 3. klasse.


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig