
Folkeoplysningsudvalget havde vurderet, at 5.000 kroner var et for lavt beløb til, at foreningerne reelt kan få gavn af prisen.
Foreningsprisen bliver IKKE forhøjet
Det havde Folkeoplysningsudvalget ellers ønsket.
Del denne artikel
Tekst af Conny Probst.
LEJRE: Foreningsprisen blev indført i 2022 og uddeles til en forening, der understøtter, at flere borgere i Lejre Kommune bliver fysisk aktive og en del af et fællesskab.
Prisen uddeles i den sidste uge i september i forbindelse med Frivilligugen.
Kompetencen til at beslutte, hvem der skal modtage Foreningsprisen er blevet overdraget til Folkeoplysningsudvalget, der har anmodet om, at prisen forhøjes fra 5.000 kroner til 10.000 kroner.
Prisen var tidligere på 10.000 kroner, men blev i forbindelse med budget 2024 reduceret til 5.000 kroner sammen med kommunens øvrige priser. skal imødekommes.
Ensrettet prisniveau
Folkeoplysningsudvalget havde vurderet, at 5.000 kroner var et for lavt beløb til, at foreningerne reelt kan få gavn af prisen.
Men det vil bryde med den nuværende ensretning af prisniveauet, hvor gavebeløbet på kommunens øvrige priser; Eksempelvis er Handicapprisen, Rummelighedsprisen og Grøn Pris fastsat til 5.000 kroner. De øvrige priser på kultur- og fritidsområdet- Trænerpris, Lederpris og Frivillighedspris – er også på 5.000 kroner.
Kommunalbestyrelsen har derfor valgt at følge administrationens indstilling og har afvist at forhøje Foreningsprisen.