Simone er et erfarent projektmenneske, som borgerne og foreningerne nu vil kunnemøde.

Simone er et erfarent projektmenneske, som borgerne og foreningerne nu vil kunnemøde.

Ny idræts- og foreningskonsulent

Det er et erfarent projektmenneske, som borgerne og foreningerne vil møde.

Tekst og foto af Conny Probst

LEJRE: Den 1. maj begynder Simone Deisting Skejø som Lejre Kommunes nye idræts- og foreningskonsulent. Her skal hun understøtte foreningslivet og hjælpe de mange frivillige ildsjæle i kommunen med at få luft under deres ideer.  

Det er et erfarent projektmenneske, som borgerne og foreningerne vil møde: Simone har tidligere arbejdet som projektkoordinator og senere udviklingschef i DBU. 

De seneste to år har hun været projektkoordinator i firmaet ”Mind Your Own Business”, hvor hun har hjulpet unge drenge på kanten af samfundet med at starte deres egen virksomhed. 

Derfor har hun indgående erfaring med udvikling af idræt, foreninger og projekter, og hun er samtidig på hjemmebane, når det gælder arbejdet med børn og unge.   

En del af Simone Deisting Skejøs opgaver vil knytte sig til ”Bevæg Dig For Livet”- indsatsen, der udløber ved udgangen af 2023.  

Her skal Simone sikre, at de mest oplagte aktiviteter bliver forankret godt i foreninger og fællesskaber og dermed får blivende effekt. 

Den nye idræts- og foreningskonsulent bliver en del af teamet i Center for Kultur og Fritid.  

Allerede fra den 2. maj vil borgere og foreninger kunne kontakte deres nye konsulent. Simone Deisting Skejøs e-mail og telefonnummer vil fremgå af Lejre Kommunes hjemmeside, www.lejre.dk

Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig