Det er eleverne i 4. og 5. klasse, der skal arbejde med skolehaven.

Fra jord til bord

Hvalsø Skole har planer om at anlægge en skolehave, et slags spiseligt klasseværelse.

Del denne artikel

Tekst og foto af Conny Probst.

HVALSØ: Hvalsø Skole ønsker at etablere en skolehave og en skolebod, der tilsammen udgør et praksisnært madunivers. 

Visionen er at skabe et læringsmiljø, hvor eleverne følger råvarerne fra jord til bord og udvikler både faglige, sociale og bæredygtige kompetencer. 

Skolehaven bliver et udendørs læringsrum eller et spiseligt klasseværelse, hvor eleverne i 4.-5. klasse arbejder med biologi, bæredygtighed og håndværk i praksis. Udvalget for Børn & Ungdom har godkendt, at skolen kan søge midler fra puljer og fonde til etablering af have, ansættelse af en bodansvarlig og implementering af et sikkert skolekortsystem, som er et digitalt kassesystem.

Sundhed og økonomi
Ambitionen er, at eleverne erfarer, at når de selv dyrker, høster og anvender råvarerne, styrkes deres forståelse for madens værdi, deres ansvarsfølelse og deres evne til at træffe sunde og klimabevidste valg. 

Skoleboden skal fungere som et pædagogisk værksted, hvor eleverne samarbejder med en fastansat voksen om menu-udvikling, sundhed, service og økonomi.


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig