Anna E. Sand fortæller, at hver garnfarve bliver vundet op på sin egen spole.
Nej, tak til strikkepinde – og ja, tak til 126 år gamle Victoria
Anna E. Sand Larsen strikker sokker på Viktoria, en 10 kilo tung smedejerns-sokkestrikkemaskine fra 1920’erne.
Del denne artikel
Tekst og fotos af Conny Probst.
GEVNINGE: – En gang imellem tager jeg et par almindelige sokker på. Men de kommer hurtigt af igen, og så kommer et par af de hjemmestrikkede på i stedet, fortæller Anna E. Sand Larsen.
Hun forsyner familien med sine striksokker, og når hun og manden besøger venner, får de som regel også et sæt hjemmestrikkede sokker i stedet for en blomst eller en æske chokolade.
Og sokkerne har ikke siddet på et sæt strømpepinde, men på en 100 år gammel sokkestrikkemaskine, som der ikke er mange af i Danmark.
– Jeg ved, at der befinder sig et par maskiner på Tekstilmuseet i Herning. Private ejere af maskinen kan tælles på en hånd, siger Anne E. Sand Larsen.
– Nogle gange kommer der en sokkestrikkemaskine til salg på nettet. Men den er som regel ikke komplet, og så kan det være lige meget. Skulle man være så heldig at finde en, der er komplet, koster den omkring 14.000 kroner.
Fra canadisk og hollandsk til svensk
Det var lidt af en tilfældighed, at interessen for gamle sokkestrikkemaskiner blev vakt hos den nu pensionerede praktiserende læge med klinik i Nykøbing Sjælland.
– Det er seks år siden, at der en dag dukkede noget op på Facebook om maskinerne. Det var nogle canadiere, der fortalte om dem, og jeg begyndte at følge dem, læse historier om sokkestrikkemaskinen og så masser af videoer om fremgangsmåden.
Efter et års tid besluttede Anna E. Sand Larsen sig for, at sådan en maskine kunne hun ikke leve foruden. Hun fandt en canadier, der restaurerede gamle sokkestrikkemaskiner og fik sendt en maskine til Danmark
– Det var en såkaldt auto-knitter, og den fungerer stadig helt fint. Men det er svenske ”Viktoria”, jeg strikker sokker på.
Anna E. Sand Larsen fik kontakt til en hollandsk dame, der boede uden for Ribe.
– Hun inviterede mig til et sokkestrikkemaskine-træf med andre hollandske damer.
– Så købte jeg en hollandsk maskine. Men en af gruppens mest nørdede medlemmer fortalte mig, at det var den svensk producerede strikkemaskine, jeg skulle prøve at få fingre i.
Viktoria var gemt i kælderen
På en ferie i Sverige besøgte Anna E. Sand Larsen og hendes mand et museum.
– Det var et ældre ægtepar, der stod for museet, og jeg fortalte dem om min nye passion. Konen mente, at hun havde en af de gamle Viktoria-sokkestrikkemaskiner på loftet i deres privatbolig. Der kunne vi ikke finde den, men nede i kælderen pegede hun med sin stok – og der var den så.
Anna E. Sand Larsen kravlede ind og tog den 10 kilo tunge smedejernsmaskine ud.
– Den havde ligger der i årtier, og var smurt ind i støv og fugleklatter. Heldigvis var alle delene der, også de specielle skruer og nåle.
– Det tog mig mange uger at rense alle delene. Det tog også tid at indstille den – efter at jeg havde fundet en brugsanvisning på en svensk hjemmeside, fortæller hun.
Tålmodighed, tålmodighed
Viktoria er rimelig stabil, hvis man er varsom og ikke alt for hurtig på fingrene.
– I starten var det svært, ikke mindst at strikke to sokker, hvor mønstret/farveskiftet var ens. Men jeg lærte hurtigt at føre journal over, hvor mange omgange jeg strikkede, før jeg skiftede garnet.
Viktoria kan både strikke ret og vrang – hvis man vel at mærke sætter flere nåle i og monterer et rib-apparat oven på den første cylinder. Hæl og fod strikkes udelukkende i glatstrikning på cylinderen.
– Man kan ikke både snakke og strikke, for der skal hele tiden tælles omgange.
– Jeg startede med at øve mig i at strikke et langt rør. Da jeg kastede mig over hæl og tå, måtte jeg pille op mange gange, fortæller Anna E. Sand Larsen.
Nu er hun så rutineret, at hun kan høre, om maskinen kører, som den skal.
Favorit kom med i samlingen
Viktoria er ikke den eneste sokkestrikkemaskine i villaen på Gevninge Bakkedrag 13.
På et auktions-hjemmeside fandt Anna E. Sand Larsen en anden svensk opfindelse: ”Favorit”.
– Den kan kun strikke vrang, så jeg bruger den ikke så meget.
– Jeg har selv lavet nye børster til den. Man er nødt til at interessere sig for mekanik, ikke kun for strikning. Og man skal ikke have uldtrøje på, når man sidder med den; for så får nålene hurtigt fat i blusen.
– På en tur til Andelslandsbyen Nyvang i Holbæk fik jeg øje på en kasse magen til den, min ”Favorit” ligger i. De anede ikke, at det var en sokkestrikkemaskine. Så den har jeg sat i stand for dem og skal ud at aflevere den i næste uge, fortæller Anna E. Sand Larsen.
Nej tak til strikkepinde
Det har taget mange måneder at renovere strikkemaskinerne.
– De 250 nåle er blev renset for støv, olie og sokkeuld. De har ligget i blød i rustopløser i dagevis, og hver eneste nål er blevet poleret med en skuresvamp.
– Viktoria er så absolut min favorit. Om vinteren bruger jeg den minimum en gang om ugen, nogle gange hver dag,
– Strikkepinde. Det interesserer mig slet ikke.
– Sokkestrikkemaskinen er tilpas nørdet til mig. Og der er stadig masser at lære, siger Anna E. Sand Larsen.
