I Danmark findes der både traditionelle shelters og mere moderne udgaver. Nogle ligger i skov, nogle ved kysten, nogle på enge – ja, nogle ligger ligefrem på vandet.

Har du oplevet naturen om natten?

En nat i naturen er noget unikt for menneskene, der oplever den. 

Del denne artikel

Tekst af Conny Probst.

NATUREN: Natten giver mulighed for at opleve nataktive dyr, og lyde og lugte er anderledes end om dagen. Det er om natten, at man kan opleve stjernerne kigge frem, og stilheden sænke sig. Mørket skærper sanserne. 

Fællesskabet om et bål i mørket er noget særligt. 

Men det er langt fra alle danskere, der har oplevet den unikke natur om natten. 

Undersøgelser viser, at to tredjedele af danske børn ikke har prøvet at overnatte i naturen, at 41 procent af de 2-15-årige ikke har været ude i mørke og se på stjernehimmelen, og at 38 procent af børnene ikke har været med til at tænde et bål/lave mad over bål i naturen.

På egen hånd eller deltagelse i et arrangement
”Nat i Naturen” den 5. – 6. september skal bidrage til at få langt flere danskere ud og opleve en nat i naturen – hvad enten man er ung eller gammel.

Det skal åbne danskernes øjne for naturen på et tidspunkt af døgnet, hvor de færreste kender den. 

Det skal vise, at natten også kan rumme fantastiske naturoplevelser for alle. 

Med ”Nat i Naturen” opfordres alle danskere til at komme ud og opleve naturen om natten. Nat i Naturen løber hvert år af stablen natten mellem lørdag og søndag den første hele weekend i september.  

Til Nat i Naturen kan man vælge at deltage i et arrangement eller på egen hånd nyde en stjernehimmel i haven, sove på altanen, gå en tur i mørket eller overnatte i skoven. 

Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at opleve en nat i naturen på. Det vigtige er, at du kommer ud og oplever naturen, mens det er mørkt. 

I Lejre Kommune har Sagnlandet Lejre eksempelvis arrangeret Mørkevandring med dyr og bålhygge den 5. september.  

”Nat i Naturen” er et partnerskab mellem Det Danske Spejderkorps, Friluftsrådet, Naturstyrelsen og Ungdomsringen.

Shelterture for begyndere
Ifølge tal fra Naturstyrelsen slog 2021 alle rekorder for overnatning i det fri.

Men hvad er det nu lige, et shelter er? Og hvordan gør man, hvis man er en af dem, der endnu ikke har prøvet det?

Et shelter er som udgangspunkt en træbygning med et halvtag og tre lukkede sider, som giver perfekt mulighed for et dejligt overnatningssted i ly for regn og oftest vind. 

I Danmark findes der både traditionelle shelters og mere moderne udgaver. Nogle ligger i skov, nogle ved kysten, nogle på enge – ja, nogle ligger ligefrem på vandet. 

På udinaturen.dk kan man finde mange af de over 2.000 sheltere, der er i Danmark. Mange af dem findes også på appen Shelter. 

På oversigten på hjemmesiden eller på appen er der ofte en beskrivelse af pladsen. For eksempel om der er muldtoilet, bålplads, om man kan (eller må) køre i bil til pladsen, osv. Det vil også fremgå, hvor mange der er plads til i shelteret, og om det er en plads, der kan bookes.  

Indimellem er der også billeder, så man kan danne sig et indtryk af shelteren og shelterpladsen.


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig