Nickie og Johnnie på restaurantens førstesal med udsigt over Ledreborg Gods.

Nickie og Johnnie på restaurantens førstesal med udsigt over Ledreborg Gods.

Jubilæum på Restaurant Fasaneriet

ANNONCE
I denne måned har Johnnie Andreasen og Nickie Wilton Larsen inviteret gæster indenfor i restaurant og selskabslokaler i 10 år. 

Tekst og foto af Conny Probst

LEJRE: ”Lækker mad og smuk udsigt over Ledreborg Palace Golf og Ledreborg slot – et perfekt stop på turen rundt i Nationalpark Skjoldungernes Land”. 

Det skriver foreningen Destination Fjordlandet, hvis man indtaster søgeordet ”Fasaneriet”. 

Den smukke udsigt var medvirkende til, at Johnnie Andreasen og Nickie Wilton Larsen for lidt over 10 år siden besluttede sig for at sætte deres navne på en aftale om at drive restauranten videre.

– Det var i efteråret 2012, og restauranten havde været lukket i flere måneder, så der var skruet ned for varmen. Det var så koldt, at vi kunne se vores egen ånde, fortæller Johnnie Andreasen.

Mens parrets børn havde været små, havde han arbejdet inden for kantinebranchen. Nu ville han gerne tilbage til restaurationsmiljøet igen.

– Kontrakten lød på den 1. januar 2013, men vi startede så småt med selskaber allerede i december – helt fra scratch. 

– Hele køkkenet var afmonteret, og der var intet service, kun borde og stole. Vi måtte købe inventar, ovne, køkkenudstyr, porcelæn, bestik, glas osv. 

En forsigtig start
Antallet af ansatte var også et andet dengang.

– Vi var meget forsigtige og ansatte kun to tjenere, og så var jeg alene i køkkenet.

– I dag er vi 20 fuldtidsansatte i højsæsonen.  Menukortet var også meget mindre, end det er vi dag, fortæller han. 

– Vi har istandsat alle tre etager, siger bookingchef Nickie Wilton Larsen.

– Vi har et fantastisk samarbejde med golfklubben og med golferne, der er en naturlig del af det her, siger Johnnie Andreasen. Vi er blevet taget virkelig godt imod af golferne på Ledreborg. 

Det lokale forsamlingshus
– I dag betragter vi os selv som det lokale forsamlingshus, hvor gæster fra hele oplandet kommer og holder deres fester, siger Johnnie Andreasen. 

Han understreger, at alle er velkomne på Fasaneriet; man behøver ikke være medlem af golfklubben for at spise der. 

– I sommerperioden er vi superglade for vores store flotte terrasse. Og i konfirmationssæsonen sætter vi en luksus-festpavillon op. Med glasruder og udsigt ned til Ledreborg Gods.

Sidste åbningsdag i Fasaneriet i 2022 var den 21. december. 

– Vi holder lukket til og med den 23. januar. Vi åbner den 24. januar – og alle dage resten af året, siger Johnnie Andreasen.

Selv om restauranten er lukket, er telefonerne åbne for bookinger i hele 2023. 

Så man behøver ikke vente.   

Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig