I prognosen stiger antallet af +80 årige således fra 1.730 til 2.559, svarende til 829 flere +80 årige.

Udsigt til markant flere ældre i Lejre Kommune

Sammensætningen af kommunens borgere ændrer sig. Fremadrettet kommer antallet af +80-årige til at udgøre en væsentlig større andel.  

Del denne artikel

Tekst af Conny Probst.

LEJRE: Administrationen har på baggrund af baggrundsdata og prognoseværktøj fra COWI udarbejdet en befolkningsprognose for Lejre Kommune for perioden 2026-2035. 

Befolkningsprognosen er et vigtigt grundlag for kommunens udarbejdelse af budgetter og øvrige planlægning på ældre, skole- og børneområdet.

Prognosen bygger på en række antagelser og forudsætninger om fødsler, dødsfald, til- og fraflytning og effekten af nyt boligbyggeri. 

De fleste aldersgrupper forventes at stige i antal, men grupperne imellem forventes der store ændringer.

Sammensætningen af kommunens borgere forventes at ændre sig i løbet af perioden således, at de +80 årige i 2036 skønnes at udgøre en væsentligt større andel af den samlede befolkning end nu. 

I prognosen stiger antallet af +80 årige således fra 1.730 til 2.559, svarende til 829 flere +80 årige.

Flere indbyggere
Lejre Kommunes befolkning er i løbet af 2024 steget med 249 indbyggere og befolkningstallet er øget til 29.597 borgere pr. 1. januar 2025. 

Det svarer til en stigning på 0,8 pct. fra januar 2024 til 1. januar 2025.

I perioden 2025 til 2030 forventes en stigning på 4,1 pct., således der pr. 1. januar 2030 forventes at være 30.796 borgere i Lejre Kommune.

Forudsætningen er, at boligbyggeprogrammet realiseres.

Boligprognose
Planafdelingen udarbejder hvert år en boligprognose. Den bygger på data dels fra udstedte byggetilladelser og indsendte ansøgninger om byggetilladelser, dels fra

indberettede forventninger fra jordejere og udviklere.

Lejre Kommune har løbende dialog med disse samt med ejendomsmæglere. 

Deres samstemmende vurdering er, at det er attraktivt at bygge og flytte til de områder, der er i gang med at blive bebygget eller lokalplanlagt.

Hvis administrationen alene baserede sig på udviklernes tilbagemeldinger, ville der i perioden 2025 til 2029 blive bygget 1.097 boliger.

Baseret på de historiske erfaringer med, hvad der faktisk blev bygget, er grundlaget for prognosen fastlagt til, at der i perioden 2025 til 2029 vil blive bygget 586 boliger.

På lidt længere sigt bygger boligprognosen på administrationens skøn for, hvornår områder, hvor der er eller forventes igangsat lokalplanlægning, kan være indflytningsklare.

Fra 2005 til 2008 blev der gennemsnitlig bygget 148 nye boliger årligt. 

Fra 2009 til 2017 faldt det årlige antal til 40 nye boliger.

Fra 2018 til 2024 steg antallet til 151 nye boliger om året. 

I 2024 blev der bygget 205 boliger og i 2023 blev der opført 194 nye boliger. 

I prognosen forventes 131 boliger om året i 2025-2028. 

Efter 2028 forventes 100 boliger om året. 


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig