Til daglig forsker Sophie Lund Rasmussen i pindsvin på Oxford Universitet og Aalborg Universitet, mens hendes mand, Troels Pank Arbøll, forsker i Mellemøstens oldtid på Københavns Universitet, hvor han også underviser.
Forsker-ægtepar fra Lejre har lagt 1.000 år til kyssets historie
Sophie Lund Rasmussen og Troels Pank Arbøll, der til daglig forsker i hhv. pindsvin og Mellemøstens oldtid, har netop fået udgiver deres forskning i Science Magazine.
Tekst Conny Probst og foto af Sophie Lund Rasmussen (selfie)
LEJRE: – Science Magazine er et af de mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter i verden. Danske og udenlandske medier har stået i kø for at lave historien. Men det er måske også sjovt for lokalmiljøet at høre, at der bor et meget nørdet ægtepar i Lejre, siger Sophie Lund Rasmussen, der går under tilnavnet ”Dr Pindsvin”.
Ægteparrets artikel handler om kyssets historie, som de har rykket 1000 år tilbage i tiden med deres forskning.
Til daglig forsker Sophie Lund Rasmussen i pindsvin på Oxford Universitet og Aalborg Universitet, mens hendes mand, Troels Pank Arbøll, forsker i Mellemøstens oldtid på Københavns Universitet, hvor han også underviser.
– Vi diskuterer tit, hvad hinanden laver. Endelig var der noget forskning, vi kunne lave sammen, fortæller Troels Pank Arbøll.
Starten på deres fælles forskning – der er skrevet uden for parrets normale arbejdstid – var et studie udgivet i Science Advances, hvor forskere havde fundet DNA fra herpesvirus i 1.500 år gamle skeletter.
– De havde taget plak fra tænder og brugt dette til at udvinde DNA fra herpesvirussen, og kunne se, at den var skiftet til en anden variant engang i Bronzealderen. Herpesvirus overføres via spyt, og forskerne skrev, at det måske var fordi, at folk var begyndt at kysse på hinanden, at denne nye variant af herpesvirus pludselig havde spredt sig, fortæller Sophie Lund Rasmussen.
I baggrundsmaterialet for artiklen beskrev forskerne kyssets historie, inklusive hvad man – indtil nu – troede var det ældste, dokumenterede kys, fra et indisk manuskript dateret til cirka 1.500 før vores tidsregning.
– Jeg vidste, at det første dokumenterede kys var tidli-gere, siger Troels Pank Arbøll, der er ekspert i oldtidens mellemøstlige medicin-historie.
– Da jeg dykkede ned i det, kunne jeg se, at jeg kunne slå den alder med 1.000 år; kysset var allerede dokumenteret på lertavler i Mesopotamien – oldtidens Irak og Syrien – 2.500 år før vores tidsregning, dvs. for 4.500 år siden, forklarer han.
– Der kunne vi faktisk bidrage med noget, og over spisebordet blev vi enige om, at det ville vi i gang med at undersøge.
En lang proces
Parret skrev til Science Magazine og spurgte, om de var interesseret i en lille artikel om kyssets historie. Og det ville de gerne, for det lød spændende, var svaret.
– Det er alle forskeres drøm at blive publiceret i Science Magazine. Det er virkelig svært at komme igennem nåleøjet, siger Sophie Lund Rasmussen. Parret fik til opgave at levere 1.800 ord om emnet, baseret på 15 referencer.
De fik deres syvårige søn passet en weekend og satte sig for første gang til at skrive noget videnskabeligt sammen.
I slutningen af oktober sendte de deres forskning afsted, hvorefter den gennemgik en lang redaktionel proces.
– Vores forskning blev sendt ud til diverse specialister, først iblandt Sciences redaktører, så i Sciences eget panel af eksperter og senere ud i ekstern fagfællebedømmelse – typisk blandt professorer – rundt omkring i verden, og blev endelig godkendt for lidt over en måned siden.
Den 19. maj blev den publiceret i Science Magazine, og så startede mediestormen.
Parret har blandt andet været i Politiken med en hel side og omtalt på Videnskab.dk og i diverse udenlandske aviser, blandt andet Washington Post, Smithsonian Magazine, Der Spiegel og Wall Street Journal.
Kys og virusser
– Vi skrev baseret på vores egne kompetencer. Jeg ved noget om DNA, bakterier og virusser, dyrs adfærd og evolutionen, så jeg skrev noget om, hvordan man i sin tid begyndte at kysse på hinanden, fortæller Sophie Lund Rasmussen.
– Man ”udvekslede spyt” for at vurdere, om ens potentielle mage var sund og rask – det er jo ikke smart at vælge en svag partner til at føre sine gener videre. Kysset kan også være med til at give et stærkere socialt bånd til partneren.
– De aber, der minder allermest om os – chimpanser og dværgchimpanser – kysser også hinanden, hvilket kunne tyde på, at kysset har eksisteret i meget lang tid.
– Vi gennemgik studier af forskellige virusser, fundet i gamle skeletter, som kan overføres via kys og konkluderede, at det er sandsynligt, at kysset har været med til at sprede virus, men med en ret konstant effekt, fordi kysset med stor sandsynlighed har været praktiseret altid, siger hun.
I deres forskning redegør parret for kyssets historie; hvorfor er det opstået, og hvad skal man bruge det til.
Mere fælles forskning
Udgivelsen i Science Magazine har givet forskerparret blod på tanden.
-Det, vi rigtig gerne vil, er at samarbejde på tværs af forskningsdisciplinerne. Det er rigtig vigtigt at få begge sider af sagen med. Så man får det bedste fra alle forskningsområder og et resultat, der er endnu stærkere.
– Når man er så nørdet som os, så fylder videnskab og forskning altid meget. Det, at vi kan arbejde sammen som ægtefæller, er rigtig brugbart.
Næste skridt er at forske i gammelt DNA, måske endda fra lokalområdet.
– Det hænder tit, at når den ene af os har skrevet noget, så spørger vi altid den anden: – ”Lyder det her spændende og giver det mening?”. For man kan godt komme til at skrive lidt indforstået, når man er så optaget af sin forskning, siger Troels Pank Arbøll.
