Det nye altersølv, der blev præsenteret ved en festgudstjeneste tidligere på måneden, er designet og fremstillet af Tonny Østergaard fra T. Fredberg, Kirkesølvsmeden. Foto: Helga Hjort

Det nye altersølv, der blev præsenteret ved en festgudstjeneste tidligere på måneden, er designet og fremstillet af Tonny Østergaard fra T. Fredberg, Kirkesølvsmeden. Foto: Helga Hjort

Nyt kirkesølv i Kirke Sonnerup Kirke

Der har været kirkesølv festgudstjeneste i Kirke Sonnerup Kirke. Efter nogle år med lånt kirkesølv, har kirken igen fået sit eget. 

KIRKE SONNERUP: Helligtrekongersdag 2019 blev kirkens medarbejdere mødt af et sørgeligt syn; pengeskabet var brudt op og tømt, og kirkesølvet var væk. 

Samme år nedsatte menighedsrådet et særligt udvalg; sølvudvalget, der har brugt mange timer i kirkerummet i samtale med hinanden for at finde nyt kirkesølv. Intet har været overladt til tilfældighederne, kan man læse i kirkebladet.

Udvalget, der har bestået af Sussi Aunskov Jensen, Lillian Kiegstad, Helle Thygesen, Helle Kiegstad og Mikela Risum, har lagt stor vægt på, at kalken, disken og nadverbægrene passede til kirkens smukke, gyldne altertavle. 

Kalken er slank som søjlerne og stræber opad. Den har indvendig forgyldning, corpus er let hamret, og nodus – som er ”knoppen” på stilken – har en riflet guldkant.

Disken – til nadverbrødet – har en riflet fod-ring, som gør, at den svæver, og nadverbægrene har kalkens indvendige forgyldning. 

Vin og druesaft

Menighedsrådet har benyttet lejligheden til at have en samtale om den mulighed, der bør være for at få alkoholfri vin, når man går til alters. 

Derfor har man fået fremstillet en lidt mindre kalk, som er magen til den store. Den store til altervin, den lille til druesaft,

Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig