Man skal tale om døden, mens man stadig har det godt og har overskud til at tage snakken med familien eller en bedemand, siger bedemand Charlotte Havgaard, der har haft AVIA Begravelse i et år.

– Med en brancheautoriseret bedemand  kan man være sikker på, at der bliver taget dygtigt hånd om tingene, på en sikker, ordentlig og etisk korrekt måde, siger bedemand Charlotte Havgaard, AVIA Begravelse.

Troværdighed, tillid og respekt

AVIA Begravelse, som kører på hele Sjælland, er nu officielt godkendt med Brancheforeningen Danske Bedemænds brancheautorisation – en blåstempling af både faglighed, etik og kvalitet.

Del denne artikel

Tekst af Conny Probst.

LEJRE: Danske Bedemænd har indført en brancheautorisation for de bedemandsforretninger, som er medlemmer af Danske Bedemænd og som opfylder en række etiske og faglige krav. 

–  Det gør en forskel at vælge en brancheautoriseret bedemand, og det gør det lettere for vores kunder at navigere mellem de mange bedemænd, fortæller Charlotte Havgaard fra AVIA Begravelse.

Med brancheautorisationen følger blandt andet krav om uddannelse, løbende kvalitetskontrol, prisoplysning, klare aftaleforhold og garantiordning. 

– I dag kan enhver uden uddannelse og uden kontrol kalde sig bedemand. Det, mener vi ikke, er godt nok – hverken for de pårørende eller for vores fag. Når man som pårørende står midt i sorgen, skal man kunne stole fuldt og fast på sin bedemand. 

– Det ansvar tager vi alvorligt. Derfor er det vigtigt at have brancheautorisationen i ryggen. Det er en form for et stempel, et vigtigt budskab at få ud, siger Charlotte Havgaard, der for 2 ½ år siden startede AVIA Begravelse.

En lang række krav
– Jeg har taget uddannelsen, og som medlem af Danske Bedemænd tager jeg hele tiden alt det ind, der skal til for at blive bedre og for at udvikle min forretning. Det er vigtigt, at vi står sammen.

– Folk skal kunne være sikre på, at det tilbud, de får, holder. Der skal være troværdighed, tillid og respekt omkring bedemandsfaget.

Bag brancheautorisationen gemmer der sig en række krav, man som bedemand skal opfylde. 

– Det har altid været vigtigt for mig at være medlem af en brancheforening. Vi tilbyder dokumenteret prisoplysning, etisk korrekt håndtering og garantiordning. Det er de pårørendes sikkerhed i en sårbar situation.

Blomster fra haven
Mange af AVIA’s kunder vil gerne selv hjælpe til, for at gøre begravelsen billigere, fortæller Charlotte Havgaard – De fleste af mine kunder bestiller selv blomster, fordi de gerne vi støtte den lokale blomsterhandler. Det kan også være, at man hellere vil have blomster fra haven som kistepynt.

Faglighed og etik
– Man skal udvise respekt for de pårørende og hjælpe dem igennem, så det bliver, ligesom de vil have det – og så de ikke pludselig står med en ekstraregning. 

– Som bedemand skal man blive ved med at holde sig på tæerne, have styr på fagligheden – pakket ind i respekt og omsorg.

– Vi skal rådgive, lytte og gøre det på de pårørendes måde. Der bør naturligvis være høje forventninger til den faglighed og etik, som en bedemand skal møde de pårørende med. 

– Netop fordi det handler om livets afslutning, bør borgerne mødes med en tryg og professionel oplevelse – og det kræver både kompetencer og ansvarlighed. 

– Vi stiller krav til os selv, fordi man som kunde har krav på kvalitet, ærlighed og ordentlighed i en sårbar tid, siger Charlotte Havgaard. 

FAKTA: Brancheautoriseret Bedemand

• Brancheforeningen Danske Bedemænd står for at udstede brancheautorisation til bedemænd, der lever op til en række kvalitetskrav. 

• En bedemand varetager både den afdøde og de pårørendes interesser over for myndigheder, banker, skifteretten mv. ligesom der søges om økonomiske tilskud og støtte. 

• Bedemanden håndterer også mange fortrolige personoplysninger, og alt sammen kræver en høj grad af etik værdighed og nødvendig diskretion at håndtere.


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig