
Selve valget afholdes den 19. maj kl. 19 på Allerslev Rådhus, og kræver ikke tilmelding – og ønsker du at stille op, kan du finde opstillingsformularen via linket længere nede i artiklen.
Valg til Folkeoplysningsudvalget
Den 19. maj er der valg til Folkeoplysningsudvalget og vi inviterer engagerede mennesker fra foreninger og fællesskaber i Lejre Kommune til at stille op.
Del denne artikel
LEJRE: Nu har du mulighed for at få indflydelse på, hvordan rammerne for forenings- og fritidslivet i Lejre Kommune skal være fremover. Den 19. maj kl. 19 er der valg til Folkeoplysningsudvalget, og vi søger engagerede mennesker fra foreninger og fællesskaber, som har lyst til at bidrage med deres erfaringer, perspektiver og idéer.
Folkeoplysningsudvalget er et udvalg, hvor repræsentanter fra foreninger og fællesskaber er med til at sætte retning for forenings- og fritidslivet, drøfte udvikling og være med til at beslutte rammerne for bl.a. aktiviteter og tilskud.
Som medlem får du mulighed for at præge udviklingen af forenings- og fritidslivet, bringe erfaringer fra hverdagen i spil og være med dér, hvor rammerne for fællesskaberne formes.
Hvad skal der vælges?
Der skal vælges i alt 13 repræsentanter. Pladserne fordeler sig på følgende grupper:
- Aftenskoler: 4 medlemmer
- Idrætsforeninger: 5 medlemmer
- Uniformerede korps (spejdere m.fl.): 1 medlem
- Øvrige foreninger og selvorganiserede grupper: 3 medlemmer
Én af pladserne er reserveret til et medlem under 25 år. Derudover er der også to medlemmer fra Kommunalbestyrelsen i Folkeoplysningsudvalget.
Hvordan stiller du op?
Alle, der repræsenterer en af ovenstående foreninger eller grupper, kan stille op til valget. Fristen for at stille op er 17. maj.
Du kan melde dig via en formular på kommunens website HER, via mail til ckf@lejre.dk eller på tlf. 20127084. Du skal du oplyse, hvilken forening eller fællesskab du repræsenterer, hvilken gruppe du stiller op i, samt om du er under 25 år.
Hvordan foregår valget?
Selve valget afholdes den 19. maj kl. 19 på Allerslev Rådhus, og kræver ikke tilmelding. Her forening/gruppe kan deltage på valgmødet med to repræsentanter.