Fra v. Jakob Hermansen, formand for Hvalsø IF fodbold, Søren Jepsen fra Bilhuset Jepsen og den lokale Go’on tankstation, Maja Kofoed-Jensen og Malou Gulmann-Lundsteen fra Hvalsø Gymnastikforenings juniorhold samt bestyrelsesmedlem Sara Pallesgaard med datteren Clara.

Lokale Go´on støtter lokale – det giver god mening.

Den lokale fodbold- og gymnastikforening har tilsammen modtaget et økonomisk bidrag på 36.000 kroner fra Go’on tankstationen i Hvalsø.  

Del denne artikel

Tekst af Conny Probst. Foto Klaus W. Rasmussen.

HVALSØ: – Det er et af de større og mere langvarige partnerskaber, fortæller Hvalsø IF’s formand Jakob Hermansen om den sponsorcheck, som klubben lørdag formiddag fik overrakt af Søren Jepsen fra Bilhuset Jepsen og Hvalsø Bilvask – Go’on Tankstation.

En tilsvarende check på 18.000 kroner modtog Sara Pallesgaard på vegne af Hvalsø Gymnastikforening. 

Begge foreninger har i over ti år fået overrakt en sponsorcheck fra Søren Jepsen, der ejer tankstationen på Hovedgaden i Hvalsø. 

Beløbet afhænger af, hvor meget brændstof der sælges i årets løb.

Som tak kan man tre gange om året blive serviceret af medlemmer fra gymnastikforeningen, og tre gange om året af medlemmer fra fodboldklubben. 

For det er dem, der får glæde af sponsorpengene.

Lørdag var det Maja Kofoed-Jensen og Malou Gulmann-Lundsteen fra Hvalsø Gymnastikforenings juniorhold, der tilbød af vaske for- og bagruder på de biler, der fik fyldt tanken op. 

– De seks gange om året sætter vi samtidig benzinen ned med minimum en kroner. Vi laver lidt forskelligt hver gang og kan også finde på at give en kupon til en gratis bilvask til de bilister, der tanker på dagen, fortæller Søren Jepsen.


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig