Skattejagten i efterårsferien har kostet i alt 13.530 kroner til tegninger, markedsføring, præmier med videre, som er betalt af midler under Bevæg dig for Livet. Skattekortet og de syv skattestedtegninger kan anvendes igen ved kommende skattejagter.

Der blev taget godt imod skattejagten

I efterårsferien arrangerede Center for Kultur & Fritid en gratis skattejagt for børn og deres familier. 

Tekst af Conny Probst.

LEJRE: Idéen med skattejagten var at lave en hyggelig og aktiv aktivitet for børn og deres familier. 

En aktivitet, hvor både kultur, historie, naturoplevelser og bevægelse på én og samme gang blev sat i fokus. 

Samtidigt var der tale om et fleksibelt og lettilgængeligt tilbud, hvor man kunne gennemføre dele eller hele skattejagten i eget tempo, og hvor man både som barn og som voksen blev inspireret til at gå på opdagelse i Lejre Kommune og ikke mindst have kvalitetstid sammen. 

Skattejagten blev meget flot taget imod.Via de opslag, som er delt på ”Oplev Lejre”-Facebooksiden og i de lokale Facebookgrupper, kan man se, at: 

• 34.795 personer er nået via opslagene.  

• 714 klik videre til hjemmesiden for skattekortet.

Administrationen vurderer, at skattejagten er nået meget bredt ud, og det må formodes, at mange børn og familier har været ude at finde et eller flere skattesteder. 

Ligeledes vil mange borgere have opnået inspiration til steder at besøge engang i fremtiden, selvom de måske ikke havde tid i efterårsferien. 

Initiativet spiller direkte ind i blandt andet indsatsområde 4 i Idræts- og bevægelsespolitikken, der handler om at få flere aktive i naturen, herunder med fokus på at benytte eksisterende aktivitetsmuligheder i naturen. 

Derfor vil administrationen arbejde på, at der også i en eller flere andre ferier afvikles en lignende skattejagt med nye skattesteder. 

Skattejagten i efterårsferien har kostet i alt 13.530 kroner til tegninger, markedsføring, præmier med videre, som er betalt af midler under Bevæg dig for Livet. 

Skattekortet og de syv skattestedtegninger kan anvendes igen ved kommende skattejagter.


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig