Hvis man ser rotter eller tegn på rotter, har man pligt til at melde det med det samme via kommunens hjemmeside. Også selvom det ikke er hjemme hos en selv.

Den nuværende kontrakt for den kommunale rottebekæmpelse udløber den 30. april 2025

Der skal findes en ny rottebekæmper

Muligheden for forlængelse af kontrakten med den nuværende -Nomus A/S – er fuldt ud udnyttet. 

Del denne artikel

Tekst af Conny Probst.

LEJRE: Den nuværende kontrakt for den kommunale rottebekæmpelse udløber den 30. april 2025. 

Derfor har kommunalbestyrelsen besluttet at sende den kommunale rottebekæmpelse i EU-udbud med ny kontraktstart den 1. maj 2025. rost

Kontrakten tildeles den tilbudsgiver, der afgiver der økonomisk mest fordelagtige bud ud fra tildelingskriterierne, som vægtes med 50 procent pris og 50 procent kvalitet. Der har været stor tilfredshed med Nomus A/S, der har udført rottebekæmpelsen i Lejre Kommune siden 2019. 

Men Lejre Kommune har allerede udnyttet muligheden for 2 gange 12 måneders forlængelse, som var en optionsmulighed i kontrakten.

Nyt udbudsmateriale

I det seneste udbud blev der indarbejdet følgende skærpende krav i forhold til kravene i rottebekendtgørelsen: 

• Krav om besøg senest tre hverdage efter anmeldelse  – bekendtgørelsen siger senest efter otte dage.

• Krav om, at alle rottebekæmpere skal være R1-autoriserede.

• Krav om, at fælder tilses mindst hver syvende dag.

• Krav om, at der skal foretages en røgprøve, hvis ejendommen er kloakeret.

Administrationen anbefaler, at disse krav fastholdes i det nye udbud.  

Administrationen har desuden anbefalet en række skærpede krav i det nye udbudsmateriale med det formål at sikre en god, effektiv og klimavenlig rottebekæmpelse. 

Herunder blandt andet et krav om, at de faste rottebekæmpere skal anvende eldrevne køretøjer fra 1. november 2025, og at tidsfristen for første besøg ensrettes, så anmeldelser om rotter i beboelse inden klokken 12 udløser besøg samme dag både i hverdage og weekender/helligdage.  


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig