Henrik Kirkestrup fra Mejsegaarden anbefaler ikke, at man venter til efteråret med bestilling af en varmepumpeløsning. Hele branchen kan rende ind i leveringsproblemer, igen, så at være tidligt ude, er en rigtig god ide.

Henrik Kirkestrup  fra Mejsegaarden anbefaler ikke, at man venter til efteråret med bestilling af en varmepumpeløsning. Hele branchen kan rende ind i leveringsproblemer, igen, så at være tidligt ude, er en rigtig god ide.

Det giver rigtig god mening i forhold til miljø, indeklima og din økonomi

ANNONCE
En luft til luft varmepumpe er et godt supplement til den primære varmekilde, fortæller Henrik Kirkestrup fra Mejsegaarden.

Tekst af Conny Probst. Foto Klaus W. Rasmussen

LEJRE: – Det er nu, man skal få bestilt service eller købe sin varmepumpe. Venter man til september/oktober og vintermånederne, så risikerer man, at ingen har tid til at servicere, montere eller endnu værre, at varmepumperne ikke kan leveres. Det fortæller Henrik Kirkestrup fra Mejsegaarden.

Der er lovkrav om et årligt eftersyn, når man har installeret en varmepumpe i sit hjem, sommerhus eller virksomhed. Grunden til det er, at varmepumpen indeholder et kølemiddel. Alle varmepumper med mere end et kilo kølemiddel skal serviceres af en certificeret fagmand. Slipper kølemidlet ud af varmepumpen, kan det være skadeligt for miljøet.

– Sidste år var der mere end seks måneders ventetid på kvalitets-luft til vand varmepumper og et par måneders ventetid på luft til luft varmepumper. Og det risikerer vi igen, spår Henrik Kirkestrup.

Firmaet monterer primært luft til luft varmepumper og samarbejder med en blikkenslager, hvis kunden vælger en luft til vand varmepumpe. 

– Vi tager fra 2.900 kroner eksklusiv moms for fuld montering af en luft til luft varmepumpe – inklusiv op til fire meter tilslutning. 

– De varmepumper, vi sælger, er primært af mærkerne Bosch og Panasonic. Årsagen til dette er selvfølgelig kvaliteten men også, at jeg og mine ansatte er på kursus hos disse leverandører hvert år, siger Henrik Kirkestrup.

– Dermed har vi fuldt kendskab til netop disse producenters mange produkter. Vi kan naturligvis montere alle varmepumper, men har valgt at specialisere os inden for disse to mærker.

Mejsegaarden rådgiver og vejleder kunderne i, hvor varmepumpen bedst placeres.

– Ønsker man en luft til luft varmepumpe i sin fritidsbolig eller sit hjem, er der en række ting, man bør overveje nøje, inden man investerer.

Indeklimaet
Det er vigtigt at understrege, at en luft til luft varmepumpe er en sekundær varmekilde. Der er mange penge at spare, især hvis man blandt andet har elvarme eller gas som primær varmekilde. 

– Har du en varmekilde, som justerer varmekilden afhængig af udetemperaturen, vil du – især forår og efterår – opleve, at temperaturen ikke altid er, som du ønsker det. Ved eksempelvis gulvvarme når gulvet at afkøle, når der ikke er behov for varmen. Og når det lige pludselig så bliver koldt, tager det lang tid, før gulvet bliver varmt igen. 

– Her er varmepumpen fantastisk god som sekundær varmekilde; du mærker varmen med det samme, siger Henrik Kirkestrup. 

Og så tilfører en luft til luft varmepumpe ikke kun varme til boligen, virksomheden eller sommerhuset; den kan også benyttes som aircondition eller ventilation, da det er muligt at indstille den temperatur, der passer bedst. Og når sommeren virkelig bider sig fast med høje tmperaturer, så er det bare skønt, at kunne køle huset eller virksomheden ned til en mere behagelig temperatur.

– Især i år har vi haft en stigning i husstande, som med klimaet ønsker at kunne nedkøle boligerne. Huse, der bygges er blevet forbedret, så de holder rigtig godt på varmen. Det medfører, at i sommermånederne, hvor solen varmer huset op, så bliver der rigtig varmt i huset, og huset slipper ikke varmen med det samme som på ældre huse.

Henrik Kirkestrup anbefaler i øvrigt, at man aldrig slukker for sin varmepumpe.

– Når der eksempelvis er 22 grader i huset, så slukker varmepumpens udedel; det er den, der bruger mest strøm. Men inde delen fortsætter med at skabe det gode indeklima. 

– Endnu bedre for indeklimaet er det, at Bosch’ luft/luft varmepumpe indeholder en unik aktiv luftrensningsfunktion. Ud over et støv- og partikelfilter har den ionbaseret rensning. Systemet neutraliserer helbredsrisici kommende fra vira, bakterier, røg og svampesporer, som kan findes i luften indendørs.

Er man på ferie en uge, så anbefaler Henrik Kirkestrup, at man undlader at slukke for varmepumpen. 

– Det er dyrere at varme huset op igen, siger han.

Nu med huller
Der er travlt hos Mejsegaardens Hus & Haveservice, fortæller Henrik Kirkestrup.

– Vi har ansat endnu en medarbejder, der kan assistere med græsslåning, hækklipning og vedligeholdelse af grønne områder, både hos private, boligforeninger og erhverv.

Der er også kommet flere aggregater til Mejsegaardens nye multimaskine. 

Foruden armklipperen, der bruges til hækklipningen, er maskinen nu også i stand til at bore huller, eksempelvis når der skal graves stolper ned til en nye terrasse eller et hegn.

Fakta om varmepumper:
En luft til luft-varmepumpe trækker varmeenergi ud af luften uden for huset og bruger varmeenergien til at opvarme luften inde i huset. 

En luft til vand-varmepumpe anvendes til både rumopvarmning og varmt brugsvand. 

Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig