På udinaturen.dk kan man planlægge sin næste naturoplevelse – uanset om man søger vandreruter, sheltere eller legepladser. Udinaturen.dk drives af Naturstyrelsen og udvikles i samarbejde med kommuner, Friluftsrådet, GeoDanmark og KL, der driver databasen GeoFA.
ikke mindre end 42 nye smelters er klar – og flere er på vej
Der er godt nyt til dem, der gerne vil sove i shelter i den danske natur.
Del denne artikel
Tekst af Conny Probst.
LEJRE: I juli indviede Naturstyrelsen 42 nye shelters i de statsejede naturarealer.
Og i alt bliver der bygget op mod 300 nye shelters i hele landet.
Det er A.P. Møller Fonden, der har bevilliget 16 millioner kroner til opførelsen af de nye sheltere og til opgradering af 100 eksisterende primitive overnatningspladser. Det skriver Naturstyrelsen på sin hjemmeside.
Shelters i Danmark
Der findes over 2.000 shelters i Danmark, som både kan være statslige, kommunale, foreningsbårne eller private.
På udinaturen.dk kan man finde over 1.450 af dem.
Her kan man også finde praktisk information om shelternes kapacitet, toiletforhold, gode vandreture i nærheden og information om eventuel mulighed for booking.
– Vi oplever generelt en stor efterspørgsel på shelters – alene i 2023 bookede over 225.000 mennesker en overnatningsplads i de statslige naturområder landet over, fortæller kontorchef Jesper Tranberg, Naturstyrelsen.
Særligt på Sjælland, Bornholm og i områderne omkring byerne, er efterspørgslen stor.
Størst er den omkring hovedstaden, og derfor bliver i alt 50 af de planlagte 300 nye shelters placeret her.
Find en shelterplads
På udinaturen.dk kan man blandt andet læse meget mere om disse shelters:
Herslev Strand shelter- og teltplads.
Søholm Shelterplads.
Gl. Lejre shelteren med plads til fem til syv personer (beliggende i grusgraven overfor Skibssætningen).
Shelter Godset syd for Bjergskoven.
Lejre shelter- og teltplads.
Lavringe shelterplads.
Friluftsladen på Glædebjergvej 1 i Hvalsø (To sheltere og mulighed for overnatning i telt eller hængekøje).
Lerbjerg-Shelterne med to sheltere cirka 100 m vest for Teletårnet.
Shelterplads i Helvigstrup skov.
Bidstrup Skovene, Ravnsholte Mark (shelterplads til seks personer).