LejreMagasinets nye lokale nyhedsportal har premiere den 2. august og byder allerede fra start på flere en 190 lokale historier, som selvfølgelig kan læses gratis. Tilmelder man sig nyhedsbrevet, så får man oven i købet et lille vink, når der er nyheder på sitet.

LejreMagasinets nye lokale nyhedsportal har premiere den 2. august og byder allerede fra start på flere en 190 lokale historier, som selvfølgelig kan læses gratis. Tilmelder man sig nyhedsbrevet, så får man oven i købet et lille vink, når der er nyheder på sitet.

LejreMagasinet er klar med ny lokal nyhedsportal

Den digitale udgave af LejreMagasinet er endelig en realitet – vi har selvfølgelig valgt at kalde den www.mitlejre.dk  – fordi, den handler om dit og mit Lejre, Vores Sted:-)

Tekst og foto af Conny Probst

LEJRE: Lejre skal have en rigtig lokal portal. En portal hvor man som borger kan holde sig orienteret om, hvad der sker i hele lokalområdet. Det er baggrunden for at vi dag har premiere på LejreMagasinets website www.mitlejre.dk

Websitet mitLejre.dk er ikke blot en digital kopi af LejreMagasinet, men i høj grad også et lokalt nyhedssite, hvor borgere, myndigheder og erhvervsdrivende også vil kunne læse interessante og spændende lokale nyheder, der ikke nødvendigvis har været eller kommer fra den trykte udgave af LejreMagasinet.

På mitlejre.dk kan du læse eller genlæse alle tidligere artikler og portrætter, der har været bragt i LejreMagasinet. Lige nu ligger der flere end 175 unikke artikler, som alle har været med i en af LejreMagasinets tidligere udgaver. 

Ønsker du at læse en tidligere udgave af LejreMagasinet findes samtlige udgivelser i digital form – lige til at åbne og bladre igennem – næsten som et rigtigt fysisk magasin. Ønsker du at komme i kontakt med os eller søger du information om f.eks. annoncering eller teknisk information, finder du alle oplysninger på www.mitlejre.dk.   

Søgefunktion
På sitet er der indbygget en unik søgefunktion, hvor du kan søge på alt fra bynavne, personnavne, virksomhedsnavne etc. 

Når du har fundet det emne, du har søgt på, bliver du selvfølgelig præsenteret for artikler eller portrætter i samme kategori, der måske også kunne have din interesse. Samtlige artikler kan selvfølgelig deles på de sociale medier med blot et enkelt klik.

Hvis du vil være sikker på at se de lokale nyheder, mens de stadig er ”nyheder”, kan du på hjemmesiden tilmelde dig vores nyhedsbrev og samtidig følge os på Facebook og Instagram. Så er du sikker på, at du får et lille vink, når der er relevante lokale nyheder.

Galleri
På LejreMagasinet er vi begejstrede for gode lokale billeder. Uanset om det er lokale sportsbilleder, naturbilleder, fuglebilleder eller billeder fra din cykeltur i vores dejlige kommune. Du er velkommen til at dele dine billeder med os på vores Instagram. Deler du dine billeder med os der, kommer de med på hjemmesidens billedgalleri.

Vi glæder os til dit besøg på mitlejre.dk

Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig