
Der er tillige afsat en pulje til mindre trafiksikkerhedsprojekter, som administrationen løbende kan realisere.
Millioner til traffiksikkerheds-projekter
Der skal bruges ni millioner kroner i 2026 til trafiksikkerhed, cykel- og gangstier.
Del denne artikel
Tekst og foto af Conny Probst.
LEJRE: Der er afsat 8,6 millioner kroner i budgettet til trafiksikkerhedsprojekter i 2026.
En del af pengene skal bruges til forundersøgelser af nedenstående projektforslag:
• Ombygning og udvidelse af signalreguleret kryds Lejrevej x Bygaden x Bispegårdsvej i Lejre.
• Sti mellem Hvalsø og Smidstrup i samarbejde med Holbæk Kommune.
• Forbedring af trafiksikkerheden omkring Hvalsø Skole.
• Forbedring af trafiksikkerheden omkring Børnehuset Den Grønne Kile i Hvalsø.
• Opstramning af krydset Munkholmvej x Nordre Ryevej ved Rye.
Herudover er der afsat penge til realisering af nedenstående projekter:
• Acacievej, Kirke Såby, Hastighedsdæmpende projekt med 6 sæt chikaner og nedskiltning fra 80 km/t til 50 km/t.
• Åkandevej, Vester Såby, Hastighedsdæmpende projekt med to pudebump incl. byporte.
• Blakledsvej, Vester Såby, Ændring af hastighedsgrænse fra 50 km/ til 60 km/t.
• Nye styreapparater i tre signalanlæg.
• Rye, trafiksikkerhedsprojekt med fortove i grus og fire bump med mere.
•Etablering 40 km/t i landsbyer, herunder deletape i Ejby.
• Trafiksikkerhedsprojekt i Kirke Sonnerup.
• Etablering af dobbeltrettet sti langs Lyngageren i samarbejde med Roskilde Kommune.
• Aggerup Huse, opgradering af grusvej til offentlig sti.
• Etablering af 2 minus 1 vej på Åsen i Hvalsø.
Der er tillige afsat en pulje til mindre trafiksikkerhedsprojekter, som administrationen løbende kan realisere.