De mange kvadratmeter har gjort det muligt, at få præsenteret et dybere og bredere sortiment på en helt ny måde. Her ses Helge og Susanne.

De mange kvadratmeter har gjort det muligt, at få præsenteret et dybere og bredere sortiment på en helt ny måde. Her ses Helge og Susanne.

Minorsupport udvider med undervisning og foredrag

Annonce
Helge og Susanne har flyttet MinorSupport til Bymidten nummer 2 og får nu med 246 kvm. plads til at realisere drømmen om at tilbyde undervisning og foredrag. Kerneforretningen vil stadigvæk være at løse it-problemer til det virker, men der er en åbenlys synergi med de nye tiltag.

Tekst og foto af Patrick Holbek

Gamerborde- og stole er kommet fra kælderen og frem i lyset, efter at Minorsupport er flyttet til større lokaler. Og Susanne Thorndahl, der har uddannet sig til coach og foredragsholder, har nu plads til dette samt IT undervisning.

Den 1. marts flyttede Minor-support fra Bymidten nr. 5 til nr. 2  – kendt som ”den gamle ”Bog&Ide”. Susanne Thorndahl og Helge Rasbo har længe gået med drømmen om at få mere plads og med det nye større lokale i nr. 2 , er der udover plads til support også blevet plads til gamerstole, borde, lidt kontorartikler, undervisning og foredrag.  

– Vi åbnede i Skibby i 1. marts 2014, på vores 10 årsdag. Vi har været igennem en vild udvikling i de 19 år, vi har eksisteret og har været med fra starten, hvor folk begyndte at få internet og computere i hjemmet, siger Susanne Thorndahl.

Ingen tidsbestilling
– Noget af det, der skiller os ud er Helges og mine fælles kompetencer og den erfaring, forståelse og kommunikation, vi har med kunderne. Vi supplerer hinanden rigtig godt. Begge er vi uddannet datamatikere, men vi dog meget forskellige som mennesker. Ingen opgave er for lille og som vi siger ”udfordr os med hvad vi ikke har af varer i butikken”, fortæller hun.

– Vi omfavner det meste og yder IT-salg og support til både private og mindre erhvervsdrivende. 

– Kunderne vælger selv, om de vil komme til os, om de ønsker fjernstyring – eller om vi skal komme til dem.

– Vi har ingen tidsbestilling i butikken og vi oplever derfor tit, at folk stiger ud af bilen med computeren åben; der er pludselig opstået et problem og de ved at de kan komme, i det øjeblik problemet viser sig.

Undervisning og foredrag
– Ud over interessen for at drive Minorsupport har Susanne stor interesse for at formidle information og give nogle af sine erfaringer og synspunkter videre. 

– Jeg har gennem tiden fået mange spørgsmål om, hvordan jeg håndterer udfordringer og problematikker i både privat og arbejdslivet og dette har bl.a. inspireret mig til, at tage uddannelsen som formidler, herunder underviser, coach og foredragsholder.

– Jeg har altid har forespørgsel på IT-undervisning, men på grund af manglende plads, har det ikke være muligt for os at tilbyde det. Nu har vi plads og jeg vil derfor igen tilbyde undervisning for nybegyndere, for letøvede og alt efter efterspørgslen, – også undervisning i brugen af Word, siger Susanne Thorndahl.

– Mange er frustreret over den elektroniske verden vi lever i. Dette samt personlig udvikling, er nogle af de emner jeg vil italesætte, når jeg som noget nyt vil tilbyde foredrag i butikken. 

En historisk IT virksomhed
– Meget er der sket i de 19 år, virksomheden har eksisteret og meget har vi lært gennem tiden. Vi har haft flere butikker og mange ansatte, men har nu fundet vores niche og det vi begge brænder mest for.

– Mange af de første kunder vi ekspederede tilbage 2004 er stadig vores trofaste kunder og vi er stolte over, at vi efterhånden dækker meget det meste af Sjælland med vores IT support, – gennem butikken i Skibby, via fjernstyring eller via et besøg af Helge.

Foto: Patrick Holbek

Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig