Hver måned kan du læse en ny spændende klumme fra Lejre Landsbyer.

Ny fast klumme i LejreMagasinet

Velkommen til Lejre Landsbyers faste hjørne i LejreMagasinet. Lejre Landsbyers bestyrelsesmedlemmer skriver på skift en klumme for at fortælle om alt det, der foregår i vores lokalsamfund. Lejre Landsbyer er en forening, som har til formål at synliggøre og styrke foreninger, landsbylaug, initiativer, ildsjæle på tværs af hele vores kommune. Læs mere på www.lejrelandsbyer.dk

Del denne artikel

Af Mathilde Mei Jørgensen, bestyrelsesmedlem i Lejre Landsbyer og GevningeHalvøens UdviklingsForum (GHUF)

LEJRE: Det er lokalområdet, der bringer os sammen. Vi deler mange glæder og drømme i landsbyerne på GevningeHalvøen. Vores børn der leger ved gadekæret, de smukke solnedgange, de imponerende hjorteflokke og fuglene på træk her i Nationalpark Skjoldungernes Land. Men vi deler også udfordringer.

Udfordringerne tager vi op i vores fælles forening GHUF. Her taler vi om busdriften, der af og til svigter. Vi taler om 5G-master, så vi kan drive erhverv, og landsbyerne kan beholde deres præg. Vi taler om kvaliteten af vandet, vi drikker, og hvordan vi holder liv i de lokale forretninger, skolen og andre mødesteder. Vi taler om trafikkens hastighed, trafikstøjen, og hvordan vi forhindrer en grusgrav i at skabe mere støj og støv.Sidste år var vi for første gang med til at arrangere Gevningehalvøens Aktivitetsdag sammen med Gevninge IF.

Sidste år var vi for første gang med til at arrangere Gevningehalvøens Aktivitetsdag sammen med Gevninge IF.

Vi inviterer politikere, fagfolk og borgere til at debattere de udfordringer, vi står med. Alle er velkomne til aktivitetsdagen, hvor programmet består af idræt, levende musik og debatter sammen med foreninger og erhverv, der bidrager til det gode liv på Gevningehalvøen. Kom og vær med, måske du finder inspiration til, hvordan dit lokalsamfund kan organisere sig og skabe samtaler og aktiviteter sammen.

Vi ses lørdag den 25. maj kl 11-15 på Trællerupskolen arrangeret af Gevningehalvøens Udviklingsforuem, Gevninge IF og Lejre Landsbyer

Har du et initiativ, en forening eller et bylaug, som gerne vil dele jeres måde at organisere jer, eller fejre at I har fået sat gode fællesskaber i gang? Så kan din forening, dit initiativ, dit bylaug få synlighed og hjælp hos Lejre Landsbyer. Kontakt forperson Trine Krebs på info@lejrelandsbyer.dk


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig