I et samarbejde mellem ROMU og Tadre Mølles Venner bydes der på masser af påskeaktiviteter på Tadre Mølle.

Påske på Tadre Mølle

ROMU og Tadre Mølles Venner inviterer hele familien til hyggelige påskeaktiviteter ved den idylliske vandmølle.

TADRE: Der er nok at tage sig til ved Tadre Mølle, og i påskedagene kan man tillige opleve det store møllehjul bruse for fulde drøm og omdanne vandets kræfter til nymalet mel.  I et samarbejde mellem ROMU og Tadre Mølles Venner inviteres der til aktiviteter, hygge og sjov for hele familien.

Man kan gå på opdagelse i naturen, se køerne blive lukket ud på de grønne enge og lave skønne kreationer i påskeværkstederne. 

Som sædvanlig kan alle deltage i den traditionsrige ”æggerafting” ned ad Taderød Bæk påskesøndag og påskemandag.

Skærtorsdag, den 28. marts bliver køerne lukket på græs klokken 12.

Påskeværkstedet er åbent mellem klokken 12 og 16 både skærtorsdag, langfredag og lørdag. 

Søndag den 31. marts og mandag den 1. april er der æggerafting og æggedekorationmellem klokken 12 og 16.  

Møllen og caféen har åbent alle dage. 

Børn og unge under 18 år har gratis adgang til aktivitetrne. 


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig