De 12 måner vil søge fondsmidler til arrangementet, blandt andet hos Statens Kulturfond.
Tilskud til arrangementer ved fuldmåne
LEJRE KOMMUNE: Udvalget for Kultur, Fritid og Turisme har bevilget 50.000 kroner fra børne- og kulturpuljen til gruppen Kosmisk Selskab, til 12 kulturelle arrangementer ved fuldmåne på Lavringe jord.
Ved hver fuldmåne inviteres publikum til at møde op på en cirkulær plads midt i det høje græs på Lavringe Jord.
”I fuldmånens skær vil publikum hen over et år kunne opleve – og være medskabere af – en række værker, fortællinger, koncerter og ceremonielle praksisser, som alle har til formål at undersøge de skjulte og underfulde sammenhænge mellem os mennesker, jorden vi bor på, og det storeunivers, som vi er en del af”, står der blandt andet i ansøgningen.
Det nye tiltag, der har fået navnet ”12 måner”, består af tolv arrangementer sammensat af en række kulturelle oplevelser. Programmet byder blandt andet på børne-kunst-workshops, skulpturer, foredrag, koncerter, historiefortællinger, fakkelvandringer, nattergaleture og cyklistisk fuldmåneyoga.
Alle oplevelser ligger i gåafstand fra Lejre by og station. Nogle af arrangementerne kræver tilmelding og/eller deltagerbetaling.
Kosmisk Kulturselskab er en nystartet lokalt forankret forening med det formål at lave kulturelle og fællesskabsfremmende oplevelser i landskabet omkring Lejre i mange år frem. Kosmisk Kulturselskab er stiftet af Mira Kellermann og Morten Plesner, som begge bor i Bofællesskabet Allerslev Kloster.
De 12 måner vil søge fondsmidler til arrangementet, blandt andet hos Statens Kunstfond.