Aktiviteter for børn i vinterferien Lejre Kommune Bibliotekerne i Lejre

Man kan melde sig til de forskellige aktiviteter på biblioteks hjemmeside www.lejrebib.dk klik HER.

Vinterferie for børn på to biblioteker

Børneaktiviteter i uge otte på Kr. Hyllinge og Gevninge Biblioteker. 

LEJRE: Elsker dit barn at spille teater – også den lille på to år?  Eller hvad med at sidde og fordybe sig i tegningens kunst sammen med en mindre gruppe børn?  Begge dele er drømme, biblioteket kan understøtte i uge otte, når børnene har vinterferie. Aktiviteterne er fordelt på Kr. Hyllinge og Gevninge Bibliotek og Beboerhus.

Tegneglæde
I Gevninge tilbyder billedkunstner Pernille Mejslov to uafhængige tegnekurser: På det første tegnekursus skal børnene bruge deres tegneglæde og fantasi for at skabe noget, der slet ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. 

Kurserne er blandt andet inspireret af den tyske kunstner M C Escher, og billedkunstner Pernille Mejslov guider og inspirerer gennem små øvelser og fritegning.

På formiddagskurset klokken 10 til 13 skal deltagerne  tegne dyr og bruge deres fantasi til at flytte rundt på streger og former for at skabe dyr på en anden måde.

På eftermiddagskurset klokken 14 til 17 skal der tegnes ting, der ser ud som om, de står på en bestemt måde, men i virkeligheden er det noget helt andet.

Man kan godt deltage på begge kurser, men hensigten er i udgangspunktet, at det er to forskellige børnegrupper.

Forårsfornemmelser
På Kr. Hyllinge Bibliotek kan man få en pause fra det danske vintervejr. 

En paraply åbner sig, og en frisk forårseng folder sig ud. 

Blomsterne spirer, og muldvarpen vågner. 

Med en enkelt håndfuld sand forvandles rummet til den hedeste sommerstrand. Og fødderne bliver brændende varme. 

En blå snor trylles om til det kølige hav, og på magisk vis kan man nu både soppe og dykke under havoverfladen. 

Med enkle rekvisitter trylles genkendelige og rørende situationer frem fra alle årstiderne. 

Forskellige dyrevenner dukker op undervejs, men de opfører sig ikke altid, som man regner med. 

Bemærk! Det er en ”sidde-på-gulv” forestilling. De voksne kan eventuelt sætte sig bagerst på en stol.

Alder: 1 ½  til 6 år.

Man kan melde sig til de forskellige aktiviteter på biblioteks hjemmeside www.lejrebib.dk 


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig