Bent flyttede for halvandet år siden til Kirke Hyllinge, hvor især haven bringer stor glæde for hele familien. Den parklignende have har blandt andet sin egen å, og selvfølgelig også en flot nybygget bro over åen.

Hos Meny i Kirke Hyllinge er det det grå guld, der styrer

ANNONCE
Både souschefen Bent Christensen og købmand Michael Ascanius i MENY Kirke Hyll fylder 60 år til næste år. 

Tekst af Conny Probst

KIRKE HYLLINGE: Bent Christensen har været souschef i MENY i Kirke Hyllinge siden 2009.
– Han er min højre hånd, og han styrer rigtig meget i butikken. Lige fra udstillinger til øl, vand og toiletpapir. Da han startede, var han både souschef og stod for vores frugt- og grøntafdeling. Det er Frederik, der gør det nu, med Bent på sidelinjen, fortæller købmand Michael Ascanius. 

For halvandet år siden flyttede Bent Christensen og hans kone fra boligen i Solrød, til murermesterens store villa på Hornsherredvej. Med en tilhørende have, der vel nærmere må betegnes som en park – med blandt andet store rhododendron-bede. Det er her, man ofte træffer ham, når han ikke er på job.

– Vi elsker vores store have og stresser at med at passe den og udtænke nye projekter, siger han.

En stor baggrundsviden
– Bent er ham, som jeg af og til spørger om nogle lidt sjældne og praktiske ting. Hvis eksempelvis fyret driller, eller der er gået en sikring, så er det Bent, jeg henvender mig til, siger Michael Ascanius.

– Hvis der skal bores et hul, så er det også ham, der træder til som altmuligmand.

– Bent og jeg bliver begge 60 år i 2024. Så her hos Meny i Kirke Hyllinge er  det det  grå guld, der styrer, smiler han.

– Jeg trives med at være her og med at have frihed til at lave det i fritiden, jeg kan lide, siger Bent Christensen.

Morgenmøder
– Bent og jeg holder ”møde” hver formiddag, når vi sidder og drikker kaffe. Det er ham, der er tættest på de beslutninger, jeg tager, fortæller Michael Ascanius.

– Vi har tidligere haft to butikschefer. 

– Men vi har vurderet i fællesskab, at det klarer vi fint selv, ved at dele om opgaverne mellem os. Og ved nogen gange at organisere ”hænderne” – personalet – på en smartere og mere hensigtsmæssig måde, slutter Michael Ascanius.