Fra venstre: Viceoldermand Pia Breddam (73 år) og Oldermand Anne Pinion (71 år).  

Oldermænd, byjord og Hoveridag – frivillige i Bylaugene bygger nutidens byer på fortidens rødder

Det lyder som et kald fra fortiden, men bylaugene og deres Oldermænd er stadig en væsentlig lokal organisering, der skaber liv i landsbyerne – og fællesskab for alle, der bor der. 

OSTED: Anne Pinion (71 år) og Pia Breddam (73 år) er henholdsvis Oldermand og Viceoldermand i Osted Bylaug. Vi møder dem i Osted Kombibibliotek – et byggeri, som de også har en andel i:  

– Vi er med i kombibibliotekets Koordineringsgruppe, hvor vi er med til at idégenerere og arrangere events. Og så er det jo også her, vi holder vores bylaugsmøder, fortæller Pia.  

Middelalderens relevans 
Vi skal netop snakke om bylaugene, der opstod i Middelalderen. Så, er de stadig relevante? 

– Tiden er ikke rendt fra bylaugene. Vi er vigtige, fordi vi er helt tæt på vores by. Vi er den mindste demokratiske enhed, og vi bliver faktisk hørt. 

– Lejre Kommune kan jo ikke tale med alle på en gang – men så spørger de os. Vi har haft stor indflydelse på arbejdet med at gøre Osted mere trafiksikker for de bløde trafikanter og ved oprettelsen af Osted Kombibibliotek, fortæller Anne.  

Og Pia tilføjer:  – Vi kender behovene og kan få ting til at ske. Her sker jo ikke noget, hvis vi ikke selv finder på det. 

Og det gør de så. Osted Bylaug holder hoveri-dag, arrangerer events og arbejder ihærdigt på at forskønne byen og dens fælles byjord. 

Byjord er også et begreb fra Middelalderen og betegner den jord, der hørte til en landsby som fælleseje. Byjorden blev dyrket i fællesskab efter faste regler, som bylauget stod for at håndhæve. 

I dag dyrkes byjorden ikke, men er udlagt til rekreative områder. Bylauget passer byjorden, så det er både pænt og hyggeligt. De har opsat bord-bænkesæt op og ansøgt om flere.  

Hoveridag i opdateret version 
På Hoveridagen mødes alle interesserede for at rense byens gadekæret. 

Hoveri hentyder til det arbejde, som en fæstebonde i gamle dage var forpligtet til at udføre gratis for sin herremand. Men trods navnet er det i Osted en hyggelig dag, hvor også flere af byens yngre borgere deltager: 

– Det var så hyggeligt at se deres små børn hjælpe til med fiskenet. Det er jo også derfor, vi gør det; for at skabe en by, som nye familier kan føle sig hjemme i, og nogle oplevelser, som kan skabe minder og fællesskab, fortæller Anne. 

Pia erklærer sig enig og fortæller, at netop de yngre familier er i søgelyset. 

Både bylaugets bestyrelse og bylaugets medlemmer tilhører den ældre generation. Så for at ramme bredere eksperimenterer Osted Bylaug med at skabe flere måder, man kan være med på – og være frivillig for byen: 

– Vi vil lave et udvalg, der hedder ”Vild med blomster”. En gruppe, der forskønner byen med blomster, og måske laver nogle bede, som byens børn kan passe. 

– Jeg tror, der er flere, der vil med i sådan nogle små arbejdende ad-hoc-grupper. Og så kan man jo sagtens være medlem uden at skulle arbejde. Men vi har brug for støtten, fortæller Pia. 

Anne tilføjer:  – Vi arbejder for Osted, og vi ønsker, at flere borgere melder sig ind. Man behøver ikke at være aktiv. Medlemskabet i sig selv er en vigtig opbakning. Jo flere vi er, desto stærkere står vi, når vi vil forbedre forholdene i Osted. Og hvorfor er de egentlig selv aktive frivillige:  – Det lyder jo som en floskel. Men jeg kan godt lide at glæde andre. Det giver noget at give, siger Anne. 

Pia nikker: – Ja, man får energi. Især når noget, der har været svært, pludselig lykkes.

Bylaug – landsbyens hjerte gennem århundreder:
Forestil dig et fællesskab, der binder mennesker sammen på tværs af alder, baggrund og tilflytterår – et sted, hvor vi både passer på historien og skaber fremtiden.  Det er essensen af et bylaug. 

Her mødes frivillige kræfter om alt fra forskønnelse af byens gader til hyggelige arrangementer og praktiske opgaver, der ellers ville blive glemt.
Bylaugene er ikke bare nostalgiske levn fra Middelalderen – de er levende beviser på, at lokalt engagement stadig er en af de stærkeste kræfter i et samfund.
Når oldermænd og medlemmer samler sig om byjord, hoveridage og gode idéer, vokser der noget større frem: et stærkt, varmt fællesskab,
hvor man kan kende hinanden på gaden, dele minder – og bygge nyt sammen. 

Nutidens byalug :
• I Lejre Kommune er der cirka 12 bylaug. Bylaugene er organiseret med en Oldermand som formand for en valgt bestyrelse.  

• Osted Bylaug har gennem årene sat sit tydeligepræg på byen. Eksempelvis: 

• Byvejen som mere sikker vej: Bylauget tog initativer og dialog med myndigheder for at skabe bedre trafiksikkerhed. 

• Oprettelse af Osted Kombibibliotek – et salingssted for borgere, foreninger og arrangementer. 

• Renovering af Præste Alleen – bevarelse og forskønnelse af en vigtig del af byens historie. 

• Flytning af 5. maj-stenen – så byens markering af befrielsen får en mere synlig og værdig placering. 

Bylaug fra Middelalderen :
Bylaug kan spores tilbage til middelalderen, og de opstod for alvor i Danmark fra 1200-1300-ta-
let.

De er sandsynligvis endnu ældre i praksis, for landsbyfællesskaber har altid haft brug for at organisere sig om fælles opgaver. 

Men vi begynder først at se skriftlige kilder om bylaug og deres regler (laugsartikler) i højmiddelalderen, hvor kongemagten og kirken begynder at registrere aftaler og ejendomsforhold.I mange landsbyer forsætter bylauget som den vigtigste lokale myndighed helt frem til 1800-tallet, hvor kommunalreformen og mere central styring overtager mange af opgaverne.
(kilde: ChatGPT) 

Oldermandsklog :

– H. C. Andersen skrev om oldermanden i eventyret “KlodsHans” (udgivet 1855).  
Her brugtes begrebet om én som var særlig klog og fin på den ”den Anden (bror) havde gjort sig bekjendt med alle Laugs-Artiklerne og hvad hver Oldermand maatte vide, saa kunde han tale med om Staten, meente han, dernæst forstod han ogsaa at brodere Seler, for han var fiin og fingernem.”