Juletræerne i plantagen har fået lov til at stå urørt og vokse sig store, fortæller Bitten Persson
Det er en legeplads for sjælen
Bitten Persson har lejet sine forældres gård på Skullerupvej. Hun elsker de 20 tønder land og tilbringer stort set al sin fritid i naturen.
Tekst og foto af Conny Probst
KIRKE SÅBY: Der løb en ræv, siger Bitten Persson og peger ned for enden af rækken med juletræer.
Fuldvoksne træer, hvis eneste mission er, at ”stå og suge Co2 til sig”.
For juletræssalg er en meget omstændelig affære, som hurtigt blev opgivet.
Hendes forældre købte Marbjerghuset og de tilhørende 20 tønder land på Skullerupvej lige før årtusindeskiftet. I 2021 flyttede forældrene tilbage til Amager, og Bitten og hendes to voksne døtre lejede sig ind på gården.
– Den oprindelige idé med købet var, at mine forældre ville væk fra Amager – og at gården skulle være en legeplads for sjælen. Det er den virkelig også blevet, fortæller Bitten Persson, der efter gymnasiet drog til Jylland for at uddanne sig til skovarbejder.
”Børn skal mere ud i naturen”, tænkte hun efter nogle år og besluttede sig for også at tage en pædagoguddannelse. I dag er hun viceskoleinspektør på Firkløverskolen i Kirke Sonnerup.
Selvforsynende
– Jeg har altid drømt om at flytte herud. Her får man luftet sjælen.
– Jeg er ude at gå hver morgen, og i sommerhalvåret tilbringer jeg alle de lyse timer i det fri. Slår græs, samler æbler, fælder træer osv.
– Jeg kunne godt tænke mig at blive selvforsynende. Jeg har gode gammeldags grøntsager i min køkkenhave, laver æblemost, æble- og druegele, syltede pærer og æblegrød. Jeg er også begyndt at eksperimentere lidt med sirup til drinks, siger hun.
Hver gang hun fælder et træ, eksempelvis til den shelter, hun skal i gang med, så bliver der plantet et nyt.
– Jeg samler agern og planter træer. Det er meget vigtigt for mig at plante et nyt træ, fortæller Bitten Persson.
Nye vinduer
Da hun flyttede ind i huset, blev hun stillet over for ugeopgaver af sin far: Reparer stentrappen, lav et højbed osv.
Nu har hun stillet sig selv en stor opgave: Sæt nye vinduer i en del af gården.
– Man skal ikke være en pivskid, når man bor herude. Det kræver 70 procents stædighed. Jeg har sat en del af gården i stand indvendigt og sænket lofterne – for varmens skyld. Nu skal jeg i gang med vinduerne.
Og mon ikke det nok skal gå, når man – som Pippi Langstrømpe og Bitten Persson – mener, at ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg helt sikkert godt finde ud af”.
– Jeg har selv målt op til vinduerne. Hvis målene ikke passer, så må jeg jo bare lære at mure, siger hun med overbevisning i stemmen.
Hjælpen er tæt på
– En gang imellem får jeg en vanvittig idé. Jeg elsker at snitte og dreje. Knive, skeer, fugle osv.’
– Nogle gange går det godt, andre gange bløder det lidt. Heldigvis er min ene datter sygeplejerske.
– Men, det har været ”Bitten-tid”. Både mens det stod på – og mens ideen blev til.
– Og så er jeg blevet en smule klogere til næste gang, griner hun.
Hun er især – og med rette – stolt af tre smukke svampe, hun har drejet.
– Hvis gården brændte, så ville det være det første, jeg reddede. Efter mine børn naturligvis. For der ligger mange timers arbejde i de svampe.
Familiekollektiv
Bitten Persson bor dør og dør med sine to voksne døtre, og familiekollektiv-drømmen trives i bedste velgående.
– Tanken op et kollektiv med tre familier – tre separate boliger – er noget, jeg er meget opsat på. Men det kræver en vis ærlighed, siger hun.
– Man skal ville fællesskabet, og man skal turde sige til og fra.
– Et virkelig frit menneske er en, der kan sige nej tak – uden at skulle komme med en dårlig undskyldning.
