Henrik Kirkestrup (tv) og Thomas Sylvest, formand for Sæby-Gershøjs Svømmebads driftsafdeling, har sat sig på kanten af det velholdte bassin, der får tjekket vandkvaliteten hver tredje time.

Henrik Kirkestrup (tv) og Thomas Sylvest, formand for Sæby-Gershøjs Svømmebads driftsafdeling, har sat sig på kanten af det velholdte bassin, der får tjekket vandkvaliteten hver tredje time.

Fri entré på sæsonens sidste åbningsdag

To regnfulde sommermåneder har haft stor indvirkning på besøgstallet i Sæby-Gershøj Svømmebad.

Tekst og foto af Conny Probst

Besøgstallet i maj og juni var 15 procent højere end sidste år. Besøgstallet i juli og august har til gengæld ligget 40 procent under sidste år, Det fortæller Thomas Sylvest, der er formand for driftsafdelingen i Sæby-Gershøj Svømmebad, Lejre.

– Hvis det er overskyet, så kommer folk ikke. Til trods for at vandet – der opvarmes ved hjælp af solceller og jordvarme – er 28 grader, siger han.

– Alle Lejre Kommunes 4. klasser får deres svømmeundervisning her, siger Thomas Sylvest.

– Svømmebadet er en ”skjult oase”, supplerer Mark Frandsen. Der selv har lært at svømme på Hornsherredvsej 446 – og på fjerde år er livredder på stedet. Besøg Sæby-Gershøj Svømmebad online, lige her.

Her kan hele familien hygge sig. Forældrene kan slappe af og småsludre med de andre gæster vel vidende, at livredderne ser efter børnene.

Man kan medbringe mad og drikke, og det er også muligt at grille pølser på den opstillede grill.

Sponsorhjælp
Siden 1990 har Sæby-Gershøj svømmebad været drevet af to foreninger.

Den ene er svømmeforeningen, som står for medlemskaber, svømmeundervisning, minigolf og kiosken.

Har man købt indgang til svømmebadet, så kan man også benytte minigolfbanen.

Den anden forening – som Thomas Sylvest er mangeårig formand for – står for den daglige drift i løbet af sæsonen samt planlægning af nye tiltag og vedligeholdelse af arealet omkring badet og selve bassinet.

Svømmeforeningen har en række sponsorer, heriblandt Henrik Kirkestrup fra Mejsegaarden. Besøg Mejsegården online, lige her.

– Hvis vi ikke har badet her, hvor skal vi så tage hen.

– Derfor har det da gjort lidt ondt at læse på facebook, at man har måttet holde lukket nogle dage på grund af manglende badegæster, fortæller han.

Varmepumpe-pølser
Det fik Henrik Kirkestrup til, for to uger siden, at love gratis is til børnene og kaffe til de voksne, der kom i svømmebadet.

– Der kom 25 badegæster, og det glædede mig faktisk.

– Så nu har jeg fået en ny ide: På sæsonens sidste åbningsdag – søndag den 27. august – så betaler jeg også indgangen og giver is til børnene og kaffe til de voksne, siger han.

– Nej, ved du hvad. Mellem klokken 12 og 14, så serverer jeg også grillpølser og brød – og så kan jeg jo altid fortælle lidt om fordelene ved at få installeret en varmepumpe, hvis der er nogen, der går med de tanker, siger Henrik Kirkestrup.


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig