– Når man stikker en nål igennem huden, så har man et ansvar. Det kræver tillid , siger kosmetisk sygeplejerske Nanni Lundsteen.

Det er jo mig, der er eksperten

ANNONCE: Det er ikke alle ønsker, kosmetisk sygeplejerske Nanni Lundsteen efterkommer i sin klinik. Skønner hun, at injektionerne er for unødvendige, siger hun nej. For det endelige resultat skal være æstetisk flot.    

Del denne artikel

Tekst og foto af Conny Probst.

HVALSØ: Jeg glemte at tælle, hvor mange diplomer der hænger på den ene langvæg i Nanni Lundsteens klinik ”Confident Mac”, der er flyttet til Søtorvet 18.

Men det er ikke så få, når man som kosmetisk sygeplejerske – med mere end 20 års erfaring bag sig – til stadighed tilegner sig viden og uddannelse i de nyeste behandlingsteknikker via internationale kurser og konferencer.

Klinikkens navn ”Confident” har hun valgt for at signalere, at her er trygge rammer. Og at man som kunde kan have tillid til, at behandlingerne munder ud i naturlige, æstetiske resultater.  

– Jeg har senest haft klinik i privaten i 2,5 år, og det har været en dejlig tid. Nu har jeg brug for at være mere synlig og skabe mig en hverdag med lidt mere liv og bevægelse uden for vinduerne, siger hun.

Et ansigt i balance
– Mine kunder kommer her for at gøre noget godt for sig selv. 

– Jeg ønsker ikke at ændre på den måde, vedkommende ser ud. Men blot at fremhæve deres bedste egenskaber. Skabe naturlige resultater, så de går herfra med en følelse af at se friskere ud – på en naturlig måde, forklarer Nanni Lundsteen.

– Jeg foretager harmoniske, balancerede og individuelle behandlinger.  Det er min klinik og mig, der er eksperten. Jeg ved bedst, hvad der kan lade sig gøre.

– Hvis det er for unødvendigt, så gør jeg det ikke. 

– Jeg har specialiseret mig i hudforbedrende og rynkereducerende behandlinger og vil rigtig gerne råde folk, så de får et æstetisk flot resultat – og et ansigt i balance. 

Nanni Lundsteen afviser folk, der har nogle helt forkerte forventninger.

– De fleste bliver faktisk ret glade for det. 

– Når man stikker en nål igennem huden, så har man et ansvar. Det kræver tillid. 

– Og man skal være klar over, at det sjældent er nok med en behandling. 

– Det skal holdes ved lige. Så kommer der fine hudforbedringer over tid.

Volumen og rynkereducering
Nogle injektioner kan ”nive” lidt. Især omkring munden. Så får kunden bedøvende creme på først.

– ”No pain – no gain”, siger Nanni Lundsteen og tilføjer: – Så er det jo godt, det er en omsorgsfuld sygeplejerske, der foretager behandlingerne. 

Mange kunder får Botox-injektioner for at fjerne eksempelvis bekymringsrynker. Skinbooster bruges til ansigt og hals, og filler til nedadhængende mundvige, forklarer Nanni Lundsteen.

– Det er vigtigt, at injektionsbehandlingerne får lov til at implementere sig i huden. 

– Når man sidder i stolen, vil man godt have lidt af det hele. Men resultatet bliver pænere, hvis det bliver foretaget stille og roligt over tid. 

Mange kunder får Botox-injektioner for at fjerne eksempelvis bekymringsrynker. Skinbooster bruges til ansigt og hals, og filler til nedadhængende mundvige, forklarer Nanni Lundsteen.

FAKTA:
• Nanni Lundsteen har erfaring som frisør, makeupartist, fitnessinstruktør og psykiatrisk sygeplejerske – og har mere end 20 års erfaring inden for skønhedsbranchen. 

• Hun har været frisør hos Dennis Knudsen på Lanzarote, sminkør på flere tv-serier, haft frisørsalon i Hvalsø, uddannet sig til sygeplejerske, arbejdet inden for psykiatrien, videreuddannet sig til kosmetisk sygeplejerske og haft skønhedsklinik i Trekroner i en årrække. 

• Nanni Lundsteen har mange tusinde injektionsbehandlinger bag sig, er registreret ved Sundhedsstyrelsen og masteruddannet inden for behandlinger med Botox og ikke-permanente fillers. 

• Confident Mac har tilknyttet en klinikansvarlig læge og dermatolog.


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig