Nysgerrige børn og deres forældre kan gratis prøve kræfter med teatrets magiske verden i det mobile børneunivers Postyrium.
Dans, syng, klæd dig ud og prøv kræfter med alt det sjove fra teatrets magiske verden
Det Kongelige Teaters mobile børneunivers Postyrium kommer til Lejre Kommune d. 23. – 27. maj v/ Hvalsø Kulturhus, Skolevej 12, 4330 Hvalsø..
Del denne artikel
HVALSØ: Lejre Kommunes Kulturforløb; Dronten, får i uge 17 besøg af Det Kongelige Teaters mobile børneunivers; Postyrium, lige ved siden af Hvalsø Kulturhus.
I Det Kongelige Teaters mobile børneunivers Postyrium kan man lege teater med alverdens rekvisitter, vilde kostumer, flotte instrumenter og endda optræde med disse ting på en rigtig scene.
Nysgerrige børn og deres forældre kan gratis prøve kræfter med teatrets magiske verden i det mobile børneunivers Postyrium: lørdag d. 27. april fra kl. 10.00-16.00, hvor der vil være åbent for alle interesserede.
Det Kongelige Teaters mobile børneunivers Postyrium henvender sig til børn i alderen 4-10 år og er helt gratis!
I ugens løb er ca. 30 børnegrupper booket ind fra kl. 9.00-14.15 med introduktion fra Det Kongelige Teaters egne to værter.
Postyrium er udviklet af folk fra kunstneriske afdelinger på det Kongelige Teater med et stor legegen, og nu bredes kærligheden til teater fra Det Kongelige Teater ud til udvalgte byer i hele landet fra april til september 2024.