Den vigtigste husregel er, at man ikke må have fast bopæl her, siger Ole Theill Knudsen.

Den vigtigste husregel er, at man ikke må have fast bopæl her, siger Ole Theill Knudsen.

Der er begyndt at komme flere fastliggere

Hvis drømmen om et lille kolonihavehus er uopnåelig, så er Gundested Campinghaver et godt alternativ. Nogle af campingvogne er kørt direkte fra forhandleren og stillet op på pladsen, hvor alle 210 campinghaver pt. er booket.

Tekst og foto af Conny Probst

HVALSØ: Gundested Campinghaver og ejendommen Gundestedgård er en del af de store fredninger omkring Hvalsø. Gundestedgård omfatter 23 hektar jord i det hele, og heraf udgør campinghaverne fire hektar. Så det skorter ikke på omkringliggende natur.  

– Det, der ikke er er campinghaver og gamle tørvemoser, er tilplantet med skov – i stor udstrækning for 30 år siden – hvor planter og dyreliv får lov at udfolde sig på egne betingelser. Det giver muligheder for mangfoldige og unikke naturoplevelser; der er for eksempel mulighed for at fiske i moserne og eventuelt at have sin egen robåd liggende i mosekanten, fortæller Ole Theill Knudsen. 

– Hele området er fredet. Så der kommer aldrig til at blive bygget huse her.  

Helårscamping
I 1962 begyndte hans forældre, Grethe og Ib Knudsen,  så småt etableringen af en campingplads. De ville lade andre få gavn af de smukke omgivelser, der er omkring gården.

– I starten var det en mere ”almindelig” campingplads, hvor man kunne komme for en enkelt overnatning. Men efter en kort periode blev der så småt etableret helårscamping på Gundested – dét, som vi i dag kalder campinghaver, fortæller Ole Theill Knudsen.

I takt med at campingpladsen blev etableret, begynder familien Knudsen også at ombygge de mange staldbygninger til faciliteter tilknyttet campingpladsen. 

I starten havde pladsen en del fælles arealer, blandt andet et fjernsynsrum. Men efterhånden som campingvognene blev mere moderne, var der ikke længere brug for fællesrummene.

I dag bliver dele af bygningerne brugt til foredrag og fester for regionen. Og så bliver der holdt jule- og sommerarrangementer for campinghavernes gæster.

Blomster og fugle
Ole Theill Knudsen driver campinghaverne efter stort set det samme grundkoncept som sine forældre. 

– Man lejer en have, som man bestemmer over og selv styrer. 

– Den vigtigste husregel er, at man ikke må bor her. Ellers overtræder jeg lover. Men der er da nogen, der både fejer jul og nytår i deres campingvogn.

Der er fastliggere, der er kommet her gennem 40 år. Men de senere år er der kommet flere unge til, både par og børnefamilier, fortæller Ole Theill Knudsen.

– For 20 år siden var det primært pensionister og efterlønnerne, der havde en campinghave her.

Halvdelen af fastliggerne kommer fra Københavnsområdet, resten bor spredt ud over landet.

– Der er utrolig fredfyldt her. Nogle af fastliggerne er meget ”nørdede” med haven, andre med fugle.

Stort set hver eneste dag tager Ole Theill Knudsen en tur rundt i det store campinghave-område for at se, hvordan det står til og for at hilse på campisterne.

– Hvis jeg møder nogen, har jeg har en rimelig god fornemmelse af, om de bor her eller er på kaffe, siger han. 

Pladserne kan benyttes hele året. 

– Der er ingen deciderede telte her. Kun campingvogne, de fleste med fortelte. Flere af fastliggerne er kørt direkte fra forhandleren med campingvognen og hertil. Der er kun en til to campingvogne, der kommer ud at køre om sommeren, siger Ole Theill Knudsen.

Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig