Der er blevet pakket mange værtindegaver og adventsgaver ind, primært smykker og cremer fra Munkholm.
Der har ligget lune ting under juletræet
ANNONCE
Hos Noor på Søtorvet har mange af de indpakkede julegaver indeholdt varmt hjemmetøj.
Tekst og foto af Conny Probst
HVALSØ: I slutningen af november blev butikschef Louise Rasmussen og hendes assistent Kristine Østergaard enige om, at de ville lave en julekalender til kunderne på facebook.
– De andre år har det været en adventskalender. I år er vi gået all in, for det er meget vigtigt, at vi er aktive hele tiden, fortæller Louise Rasmussen og roser sin assistent, der har stået for at kreere den daglige julekalender og lægge den på facebook.
– Vi har også selv hygget os med at komme med opskrifter på hvid julegløgg, havregrynskugler og bowntykugler, konkurrencer, tilbud, gaveideer og gode råd, fortæller Louise Rasmussen.
– Jeg synes, at vi har fået en rigtig god respons, også på opskrifterne.
Det, der luner
Der er blevet pakket mange værtindegaver og adventsgaver ind, primært smykker og cremer fra Munkholm.
– I år har det været populært at give morgenkåber, nattøj og ekstra lækre cashmere bluser og cardigans i julegave, siger hun.
– Kvinderne køber julegaver i god tid. Mændene køber dem først i den sidste uge.
– Nogle af dem kommer med et billede på telefonen, andre er gode til selv at finde på, fortæller hun.
Forårets pastelfarver
De to Noor-piger glæder sig til foråret og ikke mindst til forårets farver.
– Lige nu er det den klare blå farve, grøn og pink, der dominerer butikken og stadig en masse prints, siger Louise Rasmussen.
– Til foråret kommer der grøn, pink, blå og orange.
– Forårstøjet bliver både klare farver og pastelfarver.
Kunderne kan også glæde sig til hør, lækre sommerkjoler, bukser, toppe og nederdele i hvid og i en skøn marineblå farve.
– Det er fortsat populært med suits – jakkesæt – både med print og ensfarvede.
– Fine sæt – bluse/skjorte og buks – i lette tekstiler, kommer der også lidt af. Og så selvfølgelig det, vi er bedst til: Kjoler, siger Louise Rasmussen.