SuperBrugsen i Hvalsø med egen slagterafdeling

Slagtermester Per Larsen og lederen af Delikatesseafdelingen, Linda Molnar.

Onsdag – er stegt flæsk-dag

Annonce

SuperBrugsens slagter- og delikatesseafdeling har mange bud på, hvordan man kan slippe nemt om ved madlavningen.

Tekst af Conny Probst. Foto: Klaus W. Rasmussen

HVALSØ: Vi har et bredt sortiment og er begyndt at lave flere varianter middagsretter end tidligere, fortæller slagtermester Per Larsen, der startede i SuperBrugsen ved årsskiftet.
Mange af middagsretterne er gammeldags retter som stegt flæsk, forloren hare osv.
-Der er godt salg i middagsretterne – det er vejen frem. Kunderne får det hele; både kød, sovs og kartofler.
Eneste dag, hvor retten altid er den samme, er onsdag, hvor der er stegt flæsk på menuen.
Fredag er det primært bøffer og hjemmelavede kartoffelprodukter, der bliver rakt over disken.
-Eksempelvis krogmodnet Sashi-kød, som vi selv styrer modningen af. Eller krogmodnet Bornholmergris/koteletter, forklarer slagtermesteren.
Delikatesseafdelingen

Danskproduceret kød

-Vi går meget op i at holde fast i danske kødprodukter. Det var man allerede begyndt på, da jeg startede. Det skal være en ordentlig kvalitet til en fornuftig pris, udskæringerne må ikke være sjuskede, og det skal ligge pænt i boksen. -Vi fører også Frijsenborg herregårdskylling. Det er en langsomt voksende race, og kødet er ikke tilsat lage. -Men selvfølgelig sælger vi også andet end danskproduceret kød, siger Per Larsen.

Delikatessen

Der er ansat tre i slagterafdelingen og tre i delikatesseafdelingen, hvor Linda Molnar er leder.
-Det er Linda, der sætter dagsordenen i delikatessen. Men vi prøver at undgå så meget madspild som muligt, fortæller slagtermesteren.
De ansatte i slagterafdelingen møder ind klokken syv, og delikatessefolkene allerede klokken seks.
-I Delikatessen er det et helt nyt hold, der står bag disken. De har kun været samlet cirka en måned, men Linda har været ansat i butikken før. Vi vil gerne levere alt til frokosten; både smørrebrød, sandwich og det lune. Vi har også en køleboks med hjemmelavede spegepølser.
Der er mange ordrer ud af huset på både smørrebrød og middagsretter. Det sammen gælder tapas og brunch. -Alt, hvad der gør det nemt for kunderne, siger Per Larsen. -Man er altid velkommen til at komme ned og høre, hvad vi kan levere af mad ud af huset, supplerer Linda Molnar.

Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig