25 procent af min præstestilling er afsat til demensarbejde i provstiet, dvs. at indsatsen gælder hele Lejre, og ikke kun sognet, siger Mikela Risum.
Demensvenlige gudstjenester
Mikele Risum, der er præst ved Rye og Kirke Sonnerup kirker, er aktiv i demensarbejdet i Lejre Provsti
Tekst og foto af Conny Probst
LEJRE: – Min mor fik demens og døde tilbage i 2017,
fortæller Mikela Risum, der på det tidspunkt også virkede som asylpræst i Avnstrup.
– Jeg oplevede, at der ikke blev gjort noget for de dementes åndelige behov. Det var jeg ked af, for min mor var præst.
– Der sidder rigtig mange på plejehjem, der kan have været kerne-kirkegængere. Så jeg spurgte biskoppen og provsten, om jeg måtte blive demenspræst i stedet for asylpræst, fortæller Mikela Risum.
– 25 procent af min præstestilling er afsat til demensarbejde i provstiet, dvs. at indsatsen gælder hele Lejre, og ikke kun sognet.
– Jeg tager rundt til de tre plejecentre i Lejre Kommune og holder sansegudstjenester i de skærmede enheder sammen med en musikterapeut. Kirken kommer til dem.
– Det er meget givende. Der er aldrig to gudstjenester, der er ens. På nogle af plejecentrene kommer ægtefællerne også med.
– Jeg ville ønske, at mange flere pårørende kunne opleve, at der pludselig tændes et lille genkendelseslys i deres øjne.
Samtaleterapi
Gennem de sidste tre år har Mikela Risum holdt samtaleterapi for voksne børn af demensramte.
Samtaleterapien laves i samarbejde med en familieterapeut og foregår i Rye præstegård en gang om måneden.
– Jeg ved, hvor hårdt det er, pludselig at skulle opleve det rolleskift at skulle være forældre for sine forældre, siger hun.
