Martha viser, hvor ansigtet voksede ud af væggen.
Genfærdet fra Kirkebakken
En mystisk historie om genfærd fra Kirke Hyllinge
Tekst og foto af Robert Dumong
KIRKE HYLLINGE: Når man besøger Martha Olsson på Kirkebakken i Kirke Hyllinge ånder alt idyl. Det rødmalede bondehus er omgivet af staudebede og mindre redskabsskure, hvor havens store træer vugger venligt ind over.
Huset havde haft mange ejere, da Martha i september 1994 flyttede ind huset var grundigt renoveret, men op til køkkenet stødte et mindre rum, som højst sandsynligt oprindeligt var tænkt som spisekammer og fadebur, men senest har fungeret som gæstekammer. Og netop i det fandt siden besynderlige hændelser sted.
Martha havde tidligere oplevet fænomenet, men ikke givet oplevelsen videre, før det skete igen en nat, da datteren overnattede i det lille værelse.
Midt om natten blev hun vækket af en mærkelig lyd, og da hun så sig om, voksede der pludseligt et hoved ud af væggen. Et rædselsvækkende hoved med unaturligt opspilede øjne og en mund, som stod vidt åben.
Hun skreg af angst og kaldte på sin mor, noget hun ikke mindedes at have gjort siden hun var meget ung, men da lyset blev tændt, forsvandt hovedet.
Da arkitekten, som renoverede huset, også så det uhyggelige ansigt, kunne fænomenet diskuteres mere åbent. Pigerne nægtede konsekvent at overnatte i det lille værelse, når de besøgte deres mor, men spøgelset flyttede med rundt i huset. På et tidspunkt overnattede de to piger, og de sov sammen i dobbeltsengen på den nyindrettede første sal. En smule betænkelige og en smule fjantende for ligesom at lægge fænomenet bag sig faldt de i søvn. Lidt senere vågnede de samtidigt, fordi de følte, at benene blev holdt fast, så de ikke kunne bevæge sig.
Og ud af væggen voksede nu det uhyggelige hoved, og nu med en del af kroppen, der tydeligt viste, at genfærdet havde noget som lignede en klumpfod.
Shamanen
Det var på tide at gøre noget ved sagen! Shamanen Martha havde gennem nogle år arbejdet sammen med Sosha, som ved flere lejligheder havde vist overnaturlige evner og sans for det okkulte. Hun blev inviteret til Kr. Hyllinge og nærmest klædt som en indianer med pandebånd om hovedet gik hun gennem haven og samlede urter. Alle havens salvieplanter plukkede hun, plus enkelte andre urter og hun brugte dem som røgelse, da hun efterfølgende gik gennem hele huset. Stoppede flere steder, lod røgen trænge ind i krogene og sagde besværgelser. Hun fornemmede, at der i huset var en uforløst ånd. En afdød, som havde levet sin sidste tid, bundet til sengen i det lille værelse. Hun kunne fortælle, at en lyshåret smuk kvinde havde haft en vis indflydelse, uden hun på noget tidspunkt havde boet i huset. Måske en ulykkelig kærlighedshistorie. Martha var noget skeptisk overfor de mange udsagn om, hvad der måtte have fundet sted. Men samtidig kunne Sosha berette om detaljer i familiens liv og dagligdag, som hun ikke burde kende til. Detaljer, som blev beskrevet med meget stor præcision. Hun kunne fortælle, at det sandsynligvis var de unge piger, som lokkede spøgelset frem. En dragen mod kvindekønnet – og noget andet uforløst. Ånden som forlader det døde menneske, har tre tilstandsformer, nemlig caucal-, astral- og æterlegemet. Det sidste efterlader et duftspor i huset, men ved brug af røgelse og besværgelser kan den rastløse ånd hjælpes ud af huset – og få endelig fred.
Siden shamanens besøg har genfærdet ikke vist sig på Kirkebakken.
