Når keramiker Lene Regius dekorerer en krukke, har hun den stående på en drejeskive og lader penslen følge krukkens bevægelse.

Lene Regius inviterer til vinterudstilling den 11. & 12. novemberkl. 11-16 i keramikerværkstedet i Gl. Lejre. Der er gratis adgang til vinterudstillingen.

Lene Regius – inviterer til vinterudstilling i denne weekend

ANNONCE: Når keramiker Lene Regius dekorerer en krukke, har hun den stående på en drejeskive og lader penslen følge krukkens bevægelse. Lene Regius inviterer til vinterudstilling den 11. & 12. november kl. 11-16 i keramikerværkstedet, Orehøjvej 1C i Gl. Lejre.

Tekst af Conny Probst. Foto Thomas Menzer.

Gl. LEJRE: Nej tværtimod, svarer keramiker Lene Regius, da jeg spørger, om hun kommer fra en familie af kunsthåndværkere.

– Jeg har altid tegnet som barn. Og da familien holdt ferie på Bornholm, mødte jeg en masse keramikere i byen og tænkte straks; der hører jeg hjemme. Jeg havde mødt min ”stamme”.

Allerede som 16-årig startede Lene Regius på en uddannelse som keramiker hos Lillemor Clement Og Ingrid Folmer Larsen, og som 20-årig blev hun optaget på Skolen for Brugskunst i København.

– Jeg mødte alle dem, der havde det som mig selv, og efter en periode i et fællesskab i København, blev jeg kontaktet at den daværende leder af Lejre Forsøgscenter, Hans-Ole Hansen og var med til at udvikle metoder til at efterligne oldtidens pottemageres arbejde.

– Vi boede i pottemagerværkstedet om sommeren og jeg gik i lære hos en jydepottekone, fortæller Lene Regius, der i 1967 fik værksted i sin nuværende bolig på Orehøjvej og begyndte at lave sine egne ting.

Afrika og den røde jord
Jeg har været igennem mange faser. Det er en livsform at sidde med en klump ler, siger hun.

De sidste 10 år har Lene Regius opholdt sig i Kenya i vintermånederne, og det er især den røde jord, masaierne og de forskellige stammers smukke ”bodypaint”, der har inspireret hende.

Hendes krukker er fulde af tegn inspireret af motiver og symboler fra fortidens civilisationer: bronzealderens helleristninger, aboriginal kunst, mykenske og minoiske spiralmønstre, piktogrammer, hieroglyffer, håndaftryk, jagtscener fra Namibiens forsvundne riger, orientalske fabeldyr, masker og astrologiske tegn  – hele arsenalet af frodige, intuitive og kraftfulde motiver.

– Jeg har haft stor glæde af at studere Cobra-kunstnerne, fortæller Lene Regius. Der blandt andet har været på studieophold hos krukkemagerne i Thrapsanos på Kreta og på studierejser til Indonesien og Japan.

En daglig glæde
Lene Regius går som regel i værkstedet ved 10- 11-tiden hver dag og bliver der til hen på eftermiddagen.

– Så lukker jeg fuldstændig af for omverdenen. Jeg kommer grundfarve på fire til fem krukker, og oven på dem kommer der nogle historier. Stregerne begynder at tale til mig; de gør sig så at sige færdige selv. 

– Jeg er meget optaget af ursproget/tegnsproget, det er med som et udtryk på krukkerne. Ikke at jeg ved, hvad tegnene betyder, siger hun med et smil.

– Hele processen tager nok en uges tid. Det er ikke hver dag, jeg er lige oplagt. 

Det er især farver som gul, turkis og rød, Lene Regius arbejder med. 

– Jeg har krukken stående på en drejeskive, og så følger jeg med bevægelsen rundt. Jeg ”danser” med krukkerne.

Inden Lene Regius rejser til Kenya, holder hun to dages vinterudstilling på Orehøjvej 1C.

– Så er der åbent i mit galleri og værksted, og jeg fortæller om krukkernes historier, siger hun.


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig