Det hele startede, da Helene Vedel læste en artikel om et fodboldhold for børn med særlige behov.
KHIF og A-holdet
Foreningslivet skal være for alle, for her er succesoplevelser og fællesskaber. Det mener de i Kirke Hyllinge Fodbold (KHIF). Og med det nystartede A-hold er der nu en særlig plads til børn og unge med særlige behov.
Del denne artikel
KIRKE HYLLINGE: Helene Vedel (42 år) er initiativtager til A-holdet. Hun er selv aktiv fodboldspiller og arbejder til daglig som ressourcepædagog.
Hun ved, hvad fodbold kan.
– Fodbold er jo en holdsport med et regelbaseret fællesskab på banen, så det lå lige til højrebenet at gå i gang, fortæller Helene, da vi mødes på grønsværen i Kirke Hyllinge.
Hver tirsdag samles op til 20 børn mellem 5 og 12 år på A-holdet. Med i fodboldtasken har de forskellige udfordringer.
Nogle mangler sprog. Nogle har diagnoser, andre er under udredning. Nogle har indlæringsvanskeligheder, og nogle er i skolevægring.
Fælles for dem alle er ønsket om det fællesskab, som mange finder i foreningslivet.
En plads på A-holdet
– På A-holdet handler det om at opleve succes og fællesskab. Vi er ni frivillige trænere, både unge og voksne, til 18-20 børn. Så vi har en flot normering.
– Nogle af vores unge frivillige trænere har selv diagnoser, og de har en særlig forståelse for, hvad der skal til for at føle, at man har en plads på holdet. Og der er kommet et stærkt fællesskab på holdet. De store tager sig af de små og er søde kammerater.
Det hele startede, da Helene læste en artikel om et fodboldhold for børn med særlige behov.
– Jeg tænkte, at vi bliver nødt til at få det her op at køre. Der er jo børn, der ikke har et tilbud efter skole. Skolevægrende børn, som ikke ser andre børn i deres hverdag.
– Heldigvis var KHIF med på ideen, og så gik der ikke lang tid, før jeg var ude med flyers på specialskoler og i supermarkeder.
– Og så piblede det ind med mails fra taknemmelige forældre fra hele kommunen.
– Vi har fået god opbakning fra foreningen og bestyrelsen, og god støtte fra Lejre kommune. Og nu har vi været på banen siden april.
Kenneth Worsøe er en af de taknemmelige forældre, der denne tirsdag står på sidelinjen. Han er far til to piger på A-holdet, Alia og Vega:
– A-holdet har hjulpet vores børn ind i et fællesskab. De har før prøvet både gymnastik og håndbold. Men her er der plads til dem, og de kan få deres pauser.
– Det er bare en bedre dag, når de har været til træning. Og det er en god dag for mig, når jeg kan se mine børn trives.
Forudsigelig træning
Med piktogrammer og en fast rutine sørger de frivillige trænere for, at træningen bliver tryg og genkendelig. Det er den samme opvarmning, de samme driblelege og de samme øvelser på målskud. Undervejs kan man trække sig ud på et pausetæppe, hvis det bliver for meget. Men man skal på banen igen.
Så hvor meget handler det egentlig om fodbold – er det mon mere dét, der sker imellem målene, der er vigtigt?
– Vi spiller træningskamp – men vi bruger vores egne regler. Og kampen ligger midt i træningen, for vi skal ikke slutte på et nederlag.
– Men vi har fået mod på mere fodbold og overvejer at deltage i en venskabskamp. Og til næste sommer vil vi gerne lave en fodboldskole for børn med særlige behov, hvis der er tilslutning til det.
Inklusion inkluderer fritiden
Så det lyder, som om I fortsætter?
– Ja, det er vi nødt til. Jeg ser jo børn, der er blomstret op. Hvor tilliden er vokset. Og nye venskaber er skabt.
– Så vi fortsætter, og vi vil også rigtig gerne inspirere andre foreninger og sportsgrene til at lave A-hold. For det kræver lidt mere af klubben og dens frivillige. For eksempel er forældresamarbejdet her større end for andre hold.
– Men det er godt givet ud. Og når vi snakker om inklusion, så stopper det ikke ved skoleporten; det skal også gælde for fritidslivet”.
