Kim Kanstrup, direktør for SuperBrugsen og Søtorvet i Hvalaø

Tilbage i 2015, da vi gik i gang med første del af Søtorvet, havde vi ikke i vores vildeste fantasi troet, at der skulle gå otte år, før vi var færdige, siger Kim Kanstrup

Det går stærkt nu

ANNONCE
De første beboere i de nye lejeboliger på Søtorvet flytter ind den 1. juli. Og primo august skulle der gerne stå en prøvelejlighed klar, så man kan se, hvordan de 11 ejerlejligheder kommer til at tage sig ud.

Tekst af Conny Probst

Pt. er der mange faggrupper i gang med færdiggørelsen af 2. etape af på Søtorvet. Malere, murere, elektrikere, VVS’ere osv.  

Ja, der er fuld fart på, fortæller Kim Kanstrup, direktør i Hvalsø Brugsforening.

– Vi er i gang med udlejningsprocessen for de 24 lejeboliger. Der er venteliste, men stadig mulighed for at komme i betragtning til en lejlighed. Lejlighederne er på mellem 82 og 95 kvm. De første er indflytningsklare 1. juli, de resterende til august.

De 11 ejerlejligheder forventes færdige til september/oktober. 

– Vi arbejder på at få en prøvelejlighed færdig i starten af august, og så kan ejendomsmægleren begynde at vise den frem.

– Foruden tagterrasse og altan – afhængig af, hvilken lejlighed man kigger på – er der også en stor fælles gårdhave. Lejlighederne, der er på mellem 82 og 101 kvm bliver solgt gennem EDC Hvalsø.

En lang proces

Helt tilbage i 2005 besluttede bestyrelsen i Hvalsø Brugsforening, at man ville være primus motor på at sikre sig, at Hvalsø ikke endte som mange andre stationsbyer; hvor alle udvalgsvarebutikkerne er lukkede og byen står tilbage med to eller tre dagligvarebutikker, fortæller Kim Kanstrup.  

– I de forarbejder, vi gjorde dengang, var anbefalingerne de samme uanset hvem vi henvendte os til: Hvis det skal lykkes i en by af Hvalsø’s størrelse,  i en kommune af den størrelse, så skal man koncentrere butikkerne et sted, sammen med dagligvarebutikkerne. Ellers kan det ikke lade sig gøre.

– Det råd, det gælder stadigvæk, siger Kim Kanstrup.

– Vi var egentlig klar omkring 2007 – 2008 til at opføre den bygning, der i dag huser Coop365. Så kom finanskrisen, og udsatte byggestarten med næsten tre år.

I 2012 udfærdigede Lejre Kommune, i samarbejde med – repræsentanter for kultur, handelsliv, grundejerforeninger mv. – en helhedsstrategi for Hvalsø Bymidte.

– Det skete på baggrund af en virkelig solid borgerinddragelse, fortæller Kim Kanstrup.

Her udpegede man ”strøgzonen”; det område, der skulle udvikles i forhold til detailhandelen.

– Det er det fundament, vi har bygget videre på, siger han. 

– Historisk set har Hvalsø haft en større andel af dagligvaresalg i deres dagligvarebutikker, end byen alene har kunnet genere. Hvalsø har et stort opland. Vi har kunder, der kører til Hvalsø for at handle, og det skal vi naturligvis drage fordel af. Da 1. etape af Søtorvet – der stod færdig i efteråret 2018 – tilførte vi byen yderligere 2.500 kvm. til udvalgsvarebutikker, fortæller Kim Kanstrup. 

Endnu en dagligvarebutik

I 2017 fik Lejre Kommune lavet en analyse af detailhandelsbranchen i hele kommunen. Den genbekræftede, at med den vækst, man forudså i Hvalsø by, så kunne der være plads til en dagligvarebutik mere.

– Det blev der gjort plads i 2. etape af Søtorvet. Derfor er vi endt med, at SuperBrugsen, 365 og den butik, der nu engang måtte komme (der hvor Aldi skullet have været), ligger ved siden af hinanden.

– Vi ved endnu ikke, hvilken dagligvarebutik, der kommer i stedet for Aldi. Hele Aldi-handelen ligger hos Konkurrencestyrelsen og det ser desværre ikke ud til at der kommer nyt i den sag før til september. 

– Mit bedste gæt lige nu vil være at vi får en Rema eller en Lidl, fortæller Kim Kanstrup. Uanset hvem det bliver så glæder vi os til den åbner.

De bløde trafikanter

Vi har fået skabt en mere sammenhængende og entydig bymidte, som bliver langt mere fodgænger- og cykelvenlig, end den har været før. Der bliver taget mere hensyn til de bløde trafikanter nu, end der gjorde før. De der færdes på Søvej ved skolen og hallen vil helt sikkert have bemærket at hastigheden på Søvej er markant reduceret. 

– Vi har plantet en del træer og der kommer flere til. De sidste bliver plantet lige inden vinteren. Vi laver også en del bede og øvrig beplantning til oktober/november.

Otte år

-Tilbage i 2015, da vi gik i gang med første del af Søtorvet, havde vi ikke i vores vildeste fantasi troet, at der skulle gå otte år, før vi var færdige, siger Kim Kanstrup.

-Der har været mange forhindringer undervejs, som vi ikke har haft indflydelse på. 

– I forhold til den oprindelige lokalplan for Søtorvet og det, vi ender med, er der blevet lavet tre ting om:

1. Vejforløbet af Søvej er ændret, så det er blevet mere trafiksikkert.

2. Lokalplanen er blevet lavet om, så vi har kunnet placere en ny dagligvarebutik. 

3. Der blev åbnet mulighed for lejligheder i stueplan.

– Så vi skulle i gang med en helt ny lokalplan – midt i coronatiden. Da vi så endelig var klar til at gå i gang, skulle vi vente på renoveringen af Hovedgaden. Den blev otte måneder forsinket, så det blev vi også, fortæller han.

– Det har været en lang proces. Men vi er endt med et bedre projekt end det, vi oprindelig startede med.

– Totalt har vi bygget ca. 12.600 kvm ny bymidte i Hvalsø, når vi medregner bygningen med Coop 365 – og der er investeret pænt over en kvart milliard kroner, siger Kim Kanstrup.

– I bestyrelsen i Hvalsø Brugsforening er vi ikke et sekund i tvivl om, at Søtorvs-projektet har haft mange positive synergier, der er smittet af på andre dele af byen. 

– Så vi glæder os virkelig til, at det hele er færdigt.

En håndhest
Lajla Hornshøj lavede en masse med sin gamle hest i folden – der var indrettet til de to – så Pink bare kunne se på.
-Jeg startede jeg med at ae hende på afstand, så jeg ikke overskred hendes grænser. Efter to uger kunne jeg begynde at røre hende, og efter en måned red jeg på Laeca og havde Pink ved siden af som ”håndhest”.
-Lyset var slukket i hendes øjne; det er tændt nu. Jeg har også fået opbygget hendes tillid til andre mennesker. I dag er hun en fantastisk ridehest. Jeg har haft hende med til alt, og når jeg holder hende i hånden, så kan vi gå gennem ild og vand sammen.
-Fra starten var den vigtigste opgave at opbygge integritet, selvværd og tillid. Jeg gik rundt med begge heste i Hvalsø, så Pink kunne blive fortrolig med en masse ting. Jeg går meget op i, at det er et samarbejde. Det handler om tålmodighed, kærlighed og om at lytte og forstå min hest, siger Lajla Hornshøj, der har tilbragt mange timer med Pink i folden (med madpakke og kaffe) og i boksen med en bog i hånden.

Dressur
Efter tre år flyttede Lajla og Pink til en opstaldning i Kirke Eskilstrup. Her tog en af de andre hestepiger Pink under sine vinger og uddannede hende til dressurhest.
Til stævnerne, hvor Pink konkurrerede mod store heste, fik hun altid præmier med hjem.
-Jeg kunne stadig ikke ride hende pga. fysiske udfordringer og fik efterfølgende en 15-årig pige til at tage hånd om Pink og fortsætte hendes uddannelse i dressur- og springverdenen. Til ponystævnerne blev det også blev til præmier hver eneste gang.

Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig