Om sommeren sidder Annie Holtz udenfor i haven og strikker, og når det bliver koldere i vejret, så foregår det indenfor.

Om sommeren sidder Annie Holtz udenfor i haven og strikker, og når det bliver koldere i vejret, så foregår det indenfor.

Strikketøjet er hendes tro følgesvend

88-årige Annie Holtz bruger mange timer om dagen med strikkepinde eller med en hæklenål i hånden. Hun strikker primært små farverige bamser, der bliver udleveret i ambulancen til børn, der er kommet til skade.

Tekst og foto af Conny Probst

HVALSØ: – Her bliver skam dyrket meget sport, siger Annie Holtz med et smil og hentyder til de mange timer, hvor fjernsynet kører – helst med håndbold, fodbold, badminton eller tennis – alt imens hun sidder med et strikketøj i hånden.

Annie Holtz har været glad for håndarbejde siden barnsben. Hun lærte at strikke allerede som fire-årig.

– Jeg ville gerne lære det. Jeg kan huske, at jeg strikkede muffediser til en gammel onkel og fik fem kroner for hvert par. Jeg strikkede en trøje til mig selv, da jeg var 12 år.

Lommevenner
For nogle år siden faldt Annie Holtz over ”lommevenner” på facebook, og siden da har hun strikket et sted mellem 300 og 400 af de små bamser, som bliver brugt af ambulancetjenesten.

– Jeg afleverer 50 pr. gang. Så bliver de vasket, tørret og lagt i fryseren en dag, så de er helt sterile, før de bliver puttet i hver sin lille pose, forklarer hun.

Annie Holtz betaler selv for materialerne. Og det gør hun med glæde. Så må der bare skæres ned på eksempelvis biografbesøg.

– Jeg bruger en del penge på det. Men det er jo til et godt formål, siger hun. 

Hele året rundt
Om sommeren sidder Annie Holtz udenfor i haven og strikker, og når det bliver koldere i vejret, så foregår det indenfor.

– Det går min tid med. Jeg tager fat i strikkepindene eller hæklenålen, lige så snart jeg er færdig med mine andre gøremål om morgenen. Jeg veksler lidt mellem forskellige håndarbejder; jeg strikker strømper, sjaler, tæpper, karklude osv. 

Annie Holtz bor dør om dør med sin familie, og datteren kigger forbi to gange om dagen med sit strikketøj. De drikker kaffe og strikker sammen klokken ti hver morgen og igen om eftermiddagen

Fra morgen til aften
Hun står op klokken otte og slukker sengelampen omkring midnat.

– Nogle gange holder jeg lidt fri fra strikkeriet. Så er jeg doven, siger hun.

– Ellers udfylder strikkeriet al min tid. Jeg går stort set ingen steder mere. Jeg strikker og ser tv imens. Den får ikke for lidt. I morges var der intet net, her var helt stille. Jeg følte det, som om jeg gik rundt i en osteklokke.

Annie Holtz er lige blevet færdig med at hækle et sjal til sig selv. Nu får det lov til at ligge på bordet et stykke tid.

– Det skal helst blive ”gammelt”, før jeg bruger det. Det skal ligge lidt. Sådan har jeg det også med nyt tøj og nye sko.

– Ellers gider jeg ikke strikke til mig selv mere. Jeg går ikke i gang med en bluse; måske dør jeg, inden den når at blive færdig.

Strikkebamser

Fakta:
Lommeven er en bamse, som deles ud til børn, som kommer til skade og bliver behandlet og hentet med ambulance eller akutlægehelikopter. 

Den skal være med til, at barnet skal føle sig tryg og at opmærksomheden bliver vendt bort fra det ubehagelige. Samtidig giver den behandleren mulighed for – på bamsen – at vise, hvad der skal ske med barnet, eksempelvis får bamsen taget blodtryk eller får plaster på osv.

Det er en ide, som er hentet fra Norge, hvor det startede i det små, men er blevet en stor succes. 

Man kan læse om lommevennerne på facebook.

Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig